Månedsarkiv: juli 2009
“Greek: Chapter One” (2007)
At være videnskabsnørd er ingenlunde let – og slet ikke, når man (som Rusty Cartwright) er en splejset dengse af slagsen! Første sæson (eller første halve sæson) af den morsomme ABC-serie “Greek” er ud på DVD fra Walt Disney Studios Home Entertainment.
Greek afdækker det tumultagtige og (til en hvis grad) overfladiske leben, der forefindes i de såkaldte broder- og søsterskaber (fraternities og sororities) på amerikanske universiteter. Her leves livet med hovedet under armen, imens studierne (hos nogle) sættes til side for hedonistiske sex- og drukgilder. Gilder, der skaber mange sjove, skøre, spændende og sære forviklinger hos The Greeks.
Rusty Cartwright (seriens nørdet-charmerende hovedperson) er ny på Cyprus-Rhodes University. Han vil ikke kun studere, men forsøger også med ihærdig ildhu at blive en del af det svirrende og sjove liv, et broderskab repræsenterer. Det er ikke altid ligetil at skulle balancere livet som seriøs studerende, hvor læsebyrden er stor og tung, med livet som natteravn i et broderskab. Dette finder Rusty ud af, da han bliver optaget hos Kappa Tau, og en ny og ukendt verden åbner sig for ham.
Endelig gøres tingene ikke lettere for Rusty, da søsteren (den populære Casey, der er medlem af studenterforeningen Zeta Beta Zeta) i starten ikke vil kendes ved sin nørdede bror, samt at hans værelseskammerat (Dale) er en stokkonservativ sydstatskristen, der ikke ser let på, at Rusty vil være del af et broderskab med alt hvad dertil hører af pigesværmeri, druk og løssluppen sex.
Ensemblet af karakterer i “Greek” er forrygende afstemt. Rusty (nørden) bor sammen med Dale (konservativ sydstatskristen og ditto nørd). Rusty bliver venner med Calvin (bøssen) og Cappie (levemanden). Rustys søster Casey (den intelligente blondine) kommer sammen med Evan (rigmanden), og hun forsøger at blive formand for Zeta Beta Zeta ved at skubbe Frannie (en overfladisk snog) af pinden.
Komikken, kærligheden og konflikterne afløser hinanden i denne forrygende sjove og underholdende serie om livet som studerende (og knapt så meget studerende) på Cyprus-Rhodes University. De første ti episoder – der findes på denne DVD-udgivelse – skildrer Rustys liv som Kappa Tau-bror fra semesterstart til semester-afslutning. Det skal blive godt igen at følge de sjove karakterer på deres færden gennem universitetslivets glæder og genvordigheder, når næste “chapter” udkommer.
“Greek” er underholdende, humoristisk og hjertevarm og skal være alle serienørder anbefalet, der holder af velskrevne, velinstruerede og velspillede tv-serier. Som krølle på halen, som afslutning på denne anmeldelse, kan bemærkes, at Casey (Rustys bror) spilles af Spencer Grammer, Kelsey Grammers datter, og at Charisma Carpenter (Cordelia fra “Angel”) også optræder kort i seriens første sæson.
Eli Stone: Sæson 1
Den første september sender Walt Disney første sæson af ABC-serien “Eli Stone” på markedet. Det drejer sig om et 4-disc sæt (536 min, 13 episoder), der vil få en ca. pris af 380,-
Resume:
Død sne (2009)
Der er gået inflation i zombiegysere, og de levende døde hjemsøger nu også de norske fjelde i Tommy Wirkolas “Død sne” (2009), hvor tyske nazi-zombier gør livet surt for en flok ilde stedte medicinstuderende. Filmen er ude fra Midget Entertainment.
Zombier har de seneste år oplevet lidt af en renæssance. Ikke blot har George A. Romero – zombifader numero uno – instrueret “Land of the Dead” (2005) og “Diary of the Dead” (2007), han er også senere i år aktuel med en fortsættelse til sidstnævnte. Ydermere genindspillede Zack Snyder “Dawn of the Dead” i 2004 og “Day of the Dead” blev genindspillet af Steve Miner i 2008. Vi kan også se frem til Ruben Fleischers zombie-komedie “Zombieland”, der får premiere i danske biografer til oktober i år.
Tommy Wirkolas “Død sne” er interessant, mere end den er god. Det er nemlig den første zombiefilm, der er sat i de norske fjelde, hvilket jo uvilkårligt gør, at ens interesse vækkes – og så er zombierne ondsindede nazister, ej at forglemme. Desværre viser det sig hurtigt, at det eneste, der holder filmen kørende, er de flot udførte zombier. Filmen er ellers en tom omgang, hvis svage struktur udgøres af et genrestereotypt plot, kedelige kliche-karakterer og en alt andet end ferm instruktion samt by-the-book-acting.
En broget flok medicinstuderende er taget på skitur i den norske ødemark. De skal hygge sig (drikke øl og dyrke sex) og ellers blot tilbringe nogle sjove dage i sneen. Det bliver der dog sat en brat stopper for, da de festende ynglinge en sen aften bliver opsøgt af en underlig gamling, der fortæller dem historien om, hvorledes området, de befinder sig i, under Anden Verdenskrig var infiltreret af tyske nazister. Nu er selvsamme område – viser det sig – slemt inficeret af tyske nazi-zombier, der har travlt med at beskytte den skat af guld, sølv og stjålne smykker, som de under krigen stjal fra sagesløse nordmænd.
Zombiegenren er i sin reneste form, som hos f.eks. George A. Romero, samfundskritisk. Den tjener et formål, der går udover det at vise savlende zombier flænse sig ind til skrigende menneskers indvolde. Der forefindes med andre ord en kombination af blodig splatterunderholdning og en tydelig kritik af samfund, medier og politik hos Romero, som der ikke findes hos Wirkola. “Død sne” er blottet for al substans, og den er barberet ned til ren og skær splatterunderholdning. Det vil nogen givetvis synes om, men det gør jeg ikke!
90 minutter er lang tid, hvis det eneste omdrejningspunkt er tyske zombie-galninge, der går bersærk – og det er det! Den eneste formildende omstændighed ved filmen er (som tidligere skrevet) den flotte makeup. Alt andet er set før – og langt bedre udført – i andre film. Karaktererne er opstyltede klicheer, der ikke på nogen som helst facon bidrager til at gøre filmen interessant. Især filmnørden, hvis formål som filmnørd står hen i det uvisse, er et irritationsmoment. Hvis man har forsøgt at tilføre filmen en fernis af intertekstualitet ved at lade en fedladen filmnørd ryste et par klassiske horrortitler ud af ærmet, så er det endt fælt.
For at opsummere ganske kort, så er Død sne dødssyg – også selvom DVD-coveret reklamerer med, at filmen har taget anmelderne med storm i Europa såvel som i USA! Filmens tagline lyder Ein Zwei Die! Jeg tillader mig at følge trop med min egen tagline: Drei Vier Nie Mehr!
Læs også anmeldelsen her: KLIK
