Der er meget lort på dansk tv. For tiden indtager “2900 Crappyness” klart førstepladsen i kapløbet om det mest sindssvage drama-tv i dansk tv-historie. Det er højdoseret idioti af den mest øretæveindbydende ringe og brækfremkaldende vamle slags. Jeg får kløe i min lussinghånd hver eneste gang, at jeg tilfældigt zapper fordi serien. Især kvabsede Peter Reichhardt – og alle de kvalmt overspillende bimbo-chicks – får mit pis til at gå i turbokog. Det er simpelthen tv for idioter. “2900 Crappyness” er dansk tv’s ækvivalent til tynd mave. Det lugter, det sviner og det skal skylles hurtigt ud. Serien er toilet-tv, der (som så meget andet dansk underholdning) lefler for den laveste fællesnævner.
Så er TV2′s nye dramady-satsning “Lærkevej”, der sendes hver torsdag, en smule bedre – men kun en smule. At TV2 plagierer noget, de ikke evner at plagiere, er ikke godt. Den åbenlyse og fantasiløse “inspiration” fra store amerikanske tv-serier á la “Desperate House Wives” og “Six Feet Under” er simpelthen grænseløst sørgeligt. “Lærkevej” er et strømlinet plagiat fra TV2′s mediemølle, der indlemmer et bredt ensemble af danske skuespillere, der er sat ind i et univers, der i al for høj grad minder om et amerikansk forstadskvarter. Det er idéløst. Ja, selv den æstetiske idé, der ligger til grund for seriens intro, er direkte planket fra den amerikanske “Eureka”. Eureka-intro.
Men selvom grundstrukturen klart er tyvstjålet, så var der dog sporadiske momenter i gårsdagens pilotepisode, der kunne trække på smilebåndene. Men stort tv, det er det ikke. Dansk tv skal ikke forsøge at kopiere amerikansk tv. Evnerne er der ikke. Det svarer til, at Lasse Spang Olsen laver actionfilm. Det er aldrig et kønt syn.
Daniel
7. november 2010
Lærokevej er genial . Inspireret af amerikanske serier eller ej. I det mindste har instruktøren holdt fast ved det et dansk samfund, istedet for at kopiere det materialistiske og overdrevne amerikanske lort. Undskyld.. Men jeg mener faktisk at serien er gennemført. Jeg er i hvert fald underholdt fra start til slut. For kan har faktisk lov til at blive underholdt (og intet andet) en gang imellem. Da jeg så de første afsnit tænkte jeg det samme. Men her efter anden sæson bliver sendt, er jeg faktisk en kæmpe fan. Men i hvert fald kan lærkevej ‘noget’. Min omgangskreds og jeg kan ikke fordrave amerikanske serier, men vi elsker lærkevej, så ‘noget’ må den da kunne og indeholde lidt originalitet må den indeholder .
Robert Johannes Rasmussen
7. november 2010
Enige er vi ikke. “Lærkevej” er helt klart ikke det værste tv, der er produceret i Danmark, hvilket jeg også påpeger i indlægget, og underholdende er den da så klart momentvis, men jeg finder den kedelig i længden … og den er langtfra genial. En billig udgave af “Desperate Housewives”, der (og det gælder for begge) blot bliver mere og mere obskur.
Og nu er det jo langt fra alle amerikanske serier, der er “materialistiske” eller “overdrevene”, og at man ikke kan lide amerikanske serier, blot fordi de er amerikanske, er at gå i sko, der er flikket sammen af den yderste fanatiske venstrefløj. Alt ondt kommer ikke fra USA.
De bedste amerikanske tv-serier ligger lysår fra det, vi i Danmark kan præstere. Det er i min verden et indiskutabelt faktum. Kreativt, æstetisk, kunstnerisk og teknisk har vi intet, der kan måle sig med serier á la “Mad Men”, “Dexter”, “Deadwood”, “Sopranos”, “Six Feet Under”, “Battlestar Galactica” og “Rome” … blot for at nævne nogle få. Selv de mest middelmådige amerikanske serier er ofte bedre end de bedste af de danske.
Robert.
Daniel
7. november 2010
Hej Robert.
Jeg ville egentlig ikke starte denne diskussion selvom den er interessant. Jeg er bare træt af at folk kalder lærke vej for et plagiat og “et surt opstød” etc. Jeg mener bestemt ikke at den er kopieret eller tyvstjålet. Derimod mærker jeg da, at instruktøren har en inspiration, hvilket langt fra er ulovligt. Når man skaber og designer, bruger man for det meste metoder. En metode kan man kalde kombinationsmetoden. Man brainstormer to udvalgte inspirationskilder, og skaber et unikt og nyt produkt, som muligvis bliver super fedt. Det jeg synes der er bedst ved lærkevej er det karikerede skuespil sammen med de kriminalfyldte handling. Og ja, man godt sige at fx “Desperate Housewives” har sat tydeligespor i fortælleteknikken. Men her vil jeg så nævne kombinationsmetoden: Det er Desperat Housewives der møder en dansk film dansk film,s om fx “Blinkende Lygter”. Og for mig er der kommet et glimrende produkt ud af det.
Vi har nok forskellige meninger om, hvad godt tv er. Men jeg synes at “Lærkevej” er en gennemført og vigtig serie. En serie som fortjener sine mere end fire nomineringer i udlandet.
PS. jeg ville ikke sige noget om USA. Jeg er bare større tilhænger af filmprojekter som er lidt mere “nede på jorden”. Tit og ofte er budgetterne meget meget større derovre. Men jeg er en person der faktisk bliver enormt inspireret af film lavet af forholdvis primitive ressourcer. Tit og ofte kan der komme noget enormt virkelighedsnært og anderledes ud af det.
Selvfølgelig er lærkevej fiktion når det er bedst. Men jeg hentyder igen til processen: altså optagelserne og den generelle tilblivelse. Jeg læste en udtalelse fra Allan Hyde som selv er med i Lærkevej:
På en produktion som ”True Blood” er det et kæmpe stort maskineri, der går i gang. Når vi filmede, var der var vel omkring 100 mennesker rundt omkring på settet og 50 mennesker bag kameraet. Assistenterne havde assistenter. Jeg havde en stand-in, når der skulle sættes lys, og jeg blev i det hele taget vartet op ”i hoved og røv”, svarer Allan Hyde, når han bliver spurgt om forskellen på en dansk tv-serie som ”Lærkevej” og en amerikansk storproduktion som ”True Blood”.
- På ”Lærkevej” var det mere nede på jorden. Jeg tror, der var omkring 20 mennesker på settet, og jeg hjalp gerne med at rulle kabler. Det ville have været fuldstændig utænkeligt på ”True Blood”, siger Allan Hyde, som lader det skinne igennem, at han bedre kan lide at gå rundt på settet og lære sine medspillere at kende, som han gjorde på ”Lærkevej”, frem for at trække sig tilbage imellem optagelserne, som det var kutyme på ”True Blood”.
Jeg synes bare det vækkede mine tanker.
Daniel.
Robert Johannes Rasmussen
7. november 2010
Hej Daniel
Tak for et meget fint indlæg med spændende pointer!
Jeg vender tilbage senere.
Robert.