Månedsarkiv: oktober 2009
Stephenie Meyers “Daggry” snart i handlen.
Den 6. november sender Lindhardt & Ringhof fjerde og sidste bind – “Daggry” - i Stephenie Meyers Tusmørke-serie i handlen. Prisen bliver ca. 400,-
Fra forlagets presseomtale:
Fjerde og sidste bind i Stephenie Meyers verdenssucces om pigen Bella og vampyren Edwards altopslugende kærlighed. Uventede farer truer, og vampyrklanen må samle tvivlsomme allierede – og opleve frafald blandt de tætteste venner …
Efter de foregående års turbulente begivenheder ser det endelig ud til, at Bella er på vej mod det liv, som hun ønsker: Edward har modstræbende indvilliget i at gøre Bella til vampyr, når først de er blevet gift. Og selv om Bella ikke har den fjerneste lyst til ægteskab, er hun villig til at betale den pris, selv om hendes kommende liv som vampyr vil koste hende både familie og venner, heriblandt hendes intense venskab med varulven Jacob Black.
Alting tegner således lyst, men allerede på Bella og Edwards bryllupsrejse bliver deres planer slået ud af kurs. Hidtil ukendte sider af vampyrernes natur viser sig, og det er højst tvivlsomt, om Bella kan klare dette – for slet ikke at tale om, hvorledes den dødsensfarlige Volturi-klan vil forholde sig til udviklingen.
Stephenie Meyers Tusmørke-serie på i alt fire bind har været en af de senere års største litterære teenagefænomener, og både piger og yngre kvinder har læst den stærke og romantiske historie om længsler, begær og potentiel dødbringende kærlighed. Første bind, Tusmørke (Twilight), er blevet filmatiseret, og andet bind, Nymåne, har verdenspremiere, også i Danmark, den 20. november. Serien er indtil videre solgt i over 70 millioner bind på verdensplan.
Fakta om bogen
Titel: Daggry
Oversættelse: Tina Sakura Bestle
ISBN: 9788711435830
Forfatter: Stephenie Meyer
Omfang: 864 sider
Indbinding: Hardcover
Pris: Kr. 399,95
Udkommer også som lydbog på mp3. Indlæst af Karin Rørbech. Samlet spilletid 20 timer og 35 min. Pris 399,95 kr.
“The Ultimate Bourne Collection” på Blu-ray
Nu er de tre film i Bourne-trilogien tilgængelige på Blu-ray fra Universal Pictures. Jason Bourne Blu-Ray boksen indeholder 3 actionfyldte film på 3 BluRay-discs i High Definition 1080 billedkvalitet og med DTS-HD Master Audio 5.1 lydspor. Du får det ikke bedre end dette…
Joe Dantes “Piranha” på dvd
Endelig udgives Joe Dantes “Piranha” herhjemme. Det er Another World Entertainment, der sender den på markedet. Der er dog endnu ikke en specifik udgivelsesdato, så man må slå sig med tålmodighed. Dog er den lækre cover-art frigivet, og den vækker jo i den grad mindelser om plakaten til Steven Spielbergs “Jaws” fra 1975. Jeg glæder mig allerede til at gense de små tandbesatte bæster flænse, gå amok og gi’ den gas i denne herlige “Når-dyr-går-amok-film”.
“Rocky Collection 1-6″ på Blu-ray
Så er der godt nyt til fans af bokseren Rocky. Den 3. november sender SF-Film alle 6 film ud i et lækkert boks-sæt, der består af 7 discs.
Sylvester Stallone spiller bokseren Rocky Balboa i en rolle, som er udråbt til at være “a once-in-a-lifetime coming together of man and material” (Los Angeles Times).
Nu er den originale Rocky – vinder af tre Oscars inklusiv bedste film – og de lige så mægtige og action-fyldte efterfølgere præsenteret med de bedste billeder og den bedste lyd i Rocky Undisputed-samlingen!
Rocky (Stallone), en usandsynlig vinder, startede som en andenrangsbokser, hvis træner havde opgivet ham. I den følgende fortælling kæmper Rocky mod de sejeste af de seje og går igennem endnu hårdere omgange uden for ringen. Med de fængslende kampscener og gribende præstationer fortæller de seks film den imponerende og inspirerende historie om en helts uforglemmelige rejse.
Boksens indhold:
Prisen for boksen er – hos MovieZoo – 480 kroner.
“Las Vegas: Den komplette serie” på dvd
Den 6. oktober sender Universal Pictures den komplette serie af “Las Vegas” i handlen. “Las Vegas” er en cool serie om kasinoernes verden, og den komplette udgave består af alle fem sæsoner fordelt på 28 discs. Prisen er 680,- hos MovieZoo.
I “Las Vegas” følger vi et toptrænet overvågningshold i et af byens største casinoer, nemlig Montecito Resort & Casino. I spidsen for holdet står Big Ed Deline, der er tidligere CIA-mand. Hans højre hånd Danny McCoy er tidligere marinesoldat og er opvokset i Las Vegas. De holder øje med kortspil-svindlere, pludselige tilfælde af store gevinster, og ikke mindst de rivaliserende casinoer, der napper de kunder, der spiller for rigtig store beløb. Blandt de øvrige ansatte på Montecito er Mary Connell, der tager sig af særlige begivenheder, Nessa Holt, bedre kendt som ‘Isdronningen’, Delinda Deline, som arbejder på den eksklusive restaurant Mysitque, og endelig er der Samantha Marquez, som tager sig af de kunder, der spiller om de helt store penge.
2x “Toy Story” i 3D…
Der var lige endnu en “Toy Story”-relateret nyhed. I forbindelse med premieren på den tredje film, genudsender Disney de to første film i biografen i 3D. I USA sker dette den 18. juni 2010, men der er endnu ikke forlydender om, at Danmark følger trop. Til denne lille begivenhed, har Pixar-folkene skruet den lille – og ret sjove – film sammen, som man kan se i det indsatte YouTube-klip.
Teaser-trailer til “Toy Story 3″
Lige nu går Pixars nyeste animationseventyr – “Up” – sin sejrsgang i de danske biografer. Men selvom filmen har fået gode nationale såvel som internationale anmeldelser, så er det 2010, der bliver det helt STORE Pixar-år. Og hvorfor så det, kunne man spørge? Fordi, at dér får den længe ventede “Toy Story 3” premiere. Man kan blot håbe på – og krydse fingre for – at det tredje eventyr med Woody, Buzz og alle de andre charmerende karakterer bliver lige så godt som de to første. Men indtil man kan sætte sig til rette i biografen en gang til næste år, så kan man komme i “Toy Story”-stemning med den nye teaser-trailer:
4 Luc Besson film på Blu-ray fra SF-Film
Den 17. november sender SF-Film fire af Luc Bessons største film ud på Blu-ray. Det drejer sig om følgende fire 1-disc udgaver: “Det femte element“, “The Big Blue“, “Léon” og “La Femme Nikita“. Alle fire kan købes til 230,- stk hos MovieZoo.
Caroline Fleming: “Baronessen går i køkkenet”
I Caroline Flemings kogebog kan man finde sunde, hurtige og budgetvenlige opskrifter og blive lidt klogere på de gode gamle husråd.
Caroline Fleming er en glimrende kok. En af hendes målsætninger er at lære alle, at det er muligt at spise ordentlig mad, selvom man ikke har mange penge.
Samtidig lægger Caroline Fleming vægt på, at det ikke nødvendigvis kræver lang tid at tilberede et sundt måltid.
Bogen indeholder 60 opskrifter på morgenmad, mellemmåltider, aftensmad og desserter.
Desuden er den fyldt med tips om alternative ingredienser og gode gamle husråd om, hvordan man f.eks. får rødbedesaft af tøjet eller undgår tårer, når man skræller løg.
Caroline Fleming er baronesse på Valdemar Slot og bl.a. kendt fra tv-programmet ’Baronessen flytter ind’, hvor hun hjælper danske familier med at få skik på alt fra vasketøj og rengøring til indretning og madlavning. Hun har tidligere medvirket i portræt-programmet ’Baronessen’ og har arbejdet som model.
Fakta om bogen:
- Titel: Baronessen går i køkkenet
- Forfatter: Caroline Fleming
- ISBN: 9788711420423
- Omfang: 160 sider, Hard Cover
- Pris: 249,95 kr.
- Udgives: 26. oktober
- Forlag: Lindhardt & Ringhof
Læs en anmeldelse af Caroline Flemings ”Baronessen går i køkkenet” her: KLIK







