Stephenie Meyers blødsødne vampyr/weltschmertz-roman “Twilight” er et særligt smerteligt (og bedrøveligt dårligt skrevet) eksempel på tween/teen-litteratur, hvor hjerte partout skal rime på smerte, og hvor der er flere kærlighedshungrende længselssuk end i Shakespeares, Goethes og Schillers samlede, dramatiske værker tilsammen.
Historien om blege Bellas længselsblikke efter ædle Edward er et sammenrend af opstyltede klichéer, gentagelser og en symbolik så konsekvent implementeret og påtrængende, at selv en stæreblind ville kunne opfange dens insisterende tilstedeværelse uden at skulle involvere sig unødigt eller strabadsere sig intellektuelt.
Navnet Bella Swan er en pleonasme, hvor fornavn og efternavn ganske givet skal understrege pigens status som noget nær guddommelig skøn, men som i al sin enkelthed fremstår fortænkt. Det ville svare til, at man kaldte Edward for Maskulinus Testosteron.
“Twilight” er kalkuleret følelsesporno, hvor dydighed takseres højt. Det hele foregår, som det sig hør og bør, uden på tøjet. Ingen pillen på forbudte steder. Kun lødig PG-13 underholdning. Det er mormom-tamtam med kyskhedsbælte og jomfruidealisme. Hvis man søger hardcore vampyraction i “Twilight”, så søger man forgæves. Det er mere vampyrgøgl end det er vampyrgejl.
“Twilight” er ikke god litteratur. Det er ikke spændende litteratur. Det er på ingen måde velskreven litteratur. Men det kan jo også være noget så ligegyldigt, når bøgerne sælger lige så godt som “Biblen”, der er et andet godt eksempel på, at litteratur ikke skal være godt skrevet for at sælge godt.
Julie
5. januar 2010
Hej!
Det der er simpelthen løgn! Twilight sagaen er en fantastisk bog, som er utrolig værdsat. Den er spændende , og let at leve sig ind i! Så det at sige at det ikke er litteratur, det er noget vås!
Jeg gætter på , at du nok ikke har læst den! I hvert fald så har du sløset..