DF 43: Friends With Money (2006)

Jeg havde fornøjelsen af Nicole Holofceners dramakomedie “Friends With Money” (2006) i går aftes. Når jeg skriver fornøjelse, så skal det tages med et gran salt. Den var ikke dårlig, men den var nu heller ikke udpræget god. Skuespillet fejlede intet, castet var også interessant (alene Frances McDormands tilstedeværelse gør jo, at filmen bliver seværdig) men noget hang ikke sammen optimalt. Og da filmen byder på én af de mest abrupte og sammenhængsløse slutninger i mands minde, så stod jeg af.

Olivia (Jennifer Aniston) har det hårdt. Ingen mand, ingen kæreste, intet job (af interesse) og ingen penge. Hun er et håbløst tilfælde, føler hun selv, og tingene gøres ikke bedre af, at alle hendes venner er veletablerede ægtepar, der tilhører den bedre ende af indtægtsskalaen. Det betyder dog ikke, at hun plages af mindreværdskomplekser – langtfra, endog. Hun knokler med at gøre rent i andre folks – rige folks – hjem, hvor hun, når stunden byder sig, benytter sig af fruen i husets dildo eller nakker en dyr ansigtscreme, som hun ikke selv har råd til. Nød lærer nøgen kvinde at spinde, lyder devisen.

Filmen bliver aldrig interessant. Den forbliver på det uforløste plan, hvor problemerne ganske rigtigt introduceres, men aldrig forsøges indlemmet (eller løst) på en måde, hvor det bliver vedkommende. De veletablerede ægtepar er så veletablerede, at de ikke længere interesserer sig for hinanden. Der er hele tiden anslag, der aldrig følges til dørs. Og slutningen er så bekvemt og fantasiløst påklistret, at man glæder sig over, at farcen blot varer 84 minutter. Askepot får naturligvis sin rige – om end overvægtige og lettere usoignerede – prins, der kan give hende et materielt liv og en status, der gør hende ligeværdig med de håbløst hule veninder.  

Besøg den visuelle oversigt til “Dagens Film”: KLIK

DF 42: Night at the Museum (2006)

Where History Comes To Life … Sådan lyder den ret præcise tagline til Shawn Levys fantastisk underholdende “Night at the Museum” fra 2006, hvor Ben Stiller spiller nattevagten Larry, der pludselig får sin sag for. Midt om natten på Museum of Natural History, hvor alt burde være stille og roligt, da bliver alt – lige fra dyr til mennesker – spillevende.

Stakkels Larry får nu travlt med at holde styr på skelettet af en kæmpe Tyrannosaurus Rex, der som en anden hundehvalp er ellevild for at lege “hent pinden”. Han stifter bekendtskab med USA’s 26. præsident – Theodore Roosevelt (Robin Williams) – der belærer ham om, at nogle mænd fødes til storhed, andre bliver storheden betroet. Han bliver jaget af Hunnerkongen Attila, beskydes af sydamerikanske miniputindianere med giftpile og skal jævnligt skille krigeriske romere fra ditto krigeriske cowboys. Han har nok at se til, den stakkels Larry.

Filmen har i øvrigt en øretæveuddelende Mickey Rooney i én af rollerne, han fylder 90 i år, og Dick Van Dyke, der også snart kan gøre Rooney selskab rent aldersmæssigt, er også at finde i filmen.

“Night at the Museum” – der har fået en efterfølger med “Night at the Museum: Battle of the Smithsonian” (2009) – er et fantastisk eventyrcirkus, hvor det bløde smil jævnligt afløses af det hårde latterbrøl. Også Owen Wilson gør sig positivt bemærket som miniputcowboyen Jed, der hele tiden vil dele øretæver ud til miniputromeren Octavius (Steve Coogan). Et i sandhed morsomt modstanderpar, der – naturligvis – bliver bosom buddies til sidst.

Besøg den visuelle oversigt til “Dagens Film”: KLIK

“Dark Eye: The Essential David Fincher” af James Swallow

David Fincher er én af Hollywoods mest talentfulde instruktører, og James Swallow har med “Dark Eye: The Essential David Fincher” leveret et velskrevet indblik i instruktørens oeuvre til og med “Panic Room” (2002). Hvis man interesserer sig for denne nygotikkens mester, så er Swallows bog et godt sted at starte.

Læs min kronik – “Finchers filmunivers” – bragt i Fyens Stiftstidende 2007.

Forlaget skriver følgende om udgivelsen:

David Fincher is young, talented, and something of an outsider, with a dark cinematic vision—from the visceral serial killer drama Seven to the urban gothic thriller Panic Room. In Dark Eye, written with Fincher’s full involvement and featuring in–depth interviews, journalist James Swallow offers a complete survey of the director’s work.

He begins with Fincher’s early career at special effects house Industrial Light & Magic, where he worked on films like Return of the Jedi and Indiana Jones and the Temple of Doom, as well as commercials and music videos. He then looks at each of the director’s major films: Seven, Alien 3, The Game, Fight Club, and Panic Room. Rounding out the book is a view ahead to the films in David Fincher’s future as well as a reference section with an in–depth bibliography and website listing.

Forlag :: Reynolds & Hearn Ltd. :: Sideantal :: 208 sider :: Køb hos :: The Book Depository

“Film Art: An Introduction” af David Bordwell & Kristin Thompson

Hvis man endnu ikke har stiftet bekendtskab med David Bordwells og Kristin Thompsons moppedreng “Film Art: An Introduction”, så kan man meget passende investere i den niende udgave, der netop er sendt i handlen. Bogen leverer en omfattende introduktion til filmkunsten, og denne nye udgave er opdateret med eksempler fra film som “Persepolis”, “Waltz with Bashir” og “Slumdog Millionaire”.

Forlaget skriver følgende om udgivelsen:

Film is an art form with a language and an aesthetic all its own. Since 1979, David Bordwell and Kristin Thompson’s Film Art has been the best-selling and widely respected introduction to the analysis of cinema.

Taking a skills-centered approach supported by a wide range of examples from various periods and countries, the authors strive to help students develop a core set of analytical skills that will deepen their understanding of any film, in any genre. Frame enlargements throughout the text enable students to view images taken directly from completed films, while an optional, text-specific tutorial CD-ROM helps clarify and reinforce specific concepts addressed in the text with the use of film clips. Building on these strengths, the ninth edition adds coverage of new technologies, updated examples, and references to the authors’ acclaimed weblog to provide unparalleled currency and connect students with the world of cinema today.

Forlag :: McGraw Hill Humanities :: Sideantal :: 544 sider :: Køb hos :: The Book Depository

“Horror Films of the 70’s” af John Kenneth Muir

70′erne bød blandt andet på Brian De Palmas “Carrie” (1976), John Carpenters “Halloween” (1978), Steven Spielbergs “Jaws” (1975),  William Friedkins “The Exorcist” (1973), Richard Donners “The Omen” (1976) og Tobe Hoopers “The Texas Chain Saw Massacre” (1974).

Det er alle horror-film, der har klaret fire årtier og som nu befinder sig i toppen af horror-pyramiden. Det er klassikere, det er reference-film, der gør krav på at blive set, hvis man er filmfan. Hvis man er horrorfan! I John Kenneth Muirs murstensværk – 672 sider – kan man også læse om dem.

Forlaget skriver om udgivelsen:

The seventies were a decade of groundbreaking horror films: “The Exorcist”, “Carrie”, and “Halloween” were three. This detailed filmography covers these and 225 more.

Section One provides an introduction and a brief history of the decade. Beginning with 1970 and proceeding chronologically by year of its release in the United States.

Section Two offers an entry for each film. Each entry includes several categories of information: Critical Reception (sampling both ’70s and later reviews), Cast and Credits, P.O.V., (quoting a person pertinent to that film’s production), Synopsis (summarizing the film’s story), Commentary (analyzing the film from Muir’s perspective), Legacy (noting the rank of especially worthy ’70s films in the horror pantheon of decades following).

Section Three contains a conclusion and these five appendices: horror film cliches of the 1970s, frequently appearing performers, memorable movie ads, recommended films that illustrate how 1970s horror films continue to impact the industry, and the 15 best genre films of the decade as chosen by Muir.

Forlag :: McFarland & Co. Inc. :: Sideantal :: 672 sider :: Køb hos :: The Book Depository

DF 41: Frontier(s) (2007)

Hvis man synes, at “Hostel”-filmene er modbydelige, så tager man fejl. Hvis man synes, at “Saw”-filmene er forfærdelige, så tager man fejl. Hvis man virkelig – VIRKELIG! – vil skræmmes, forfærdes, chokeres og væmmes, så skal man se den franske torturfilm “Frontier(s)”, der på alle mulige og umulige måder kryber ubehageligt ind under huden.

Xavier Gens – instruktøren bag den alt andet end gode computerspilsfilmatisering “Hitman” – har med “Frontier(s)” skabt et torturorgie af en film, der uden at helme besøger grænselandet for visuelle modbydeligheder, familieperversiteter og grusomme nazi-eksperimenter. Man skal iklæde sig hård hud, når man sætter til rette i sofaen med denne alt andet end behagelige film.

Uforvarende ender en gruppe utilpassede, kriminelle unge, der flygter fra folkeoprør og optøjer i Paris, i kløerne på en flok depraverede neonazister, der langt ude på landet har slået sig ned på et gammelt motel. Her tager de – afsondret fra alt og alle – livet af sagesløse. Her slagter de mennesker som svin.  Her voldtager de. Her torturerer de. Her forsøger de at skabe en ny, arisk race.

Xavier Gens har skabt et ekstremt og moderne pendant til den forskruede kannibalfamilie i Tobe Hoopers stilskabende “The Texas Chain Saw Massacre” (1974). “Frontier(s)” er en film af den slags, man bedst holder sig fra, hvis man ikke bryder sig om at se mennesker, der hænges til slagtning, får klippet deres akilleshæl over, bliver gasset, får bidt halspulsåren over eller andre grafiske ubehageligheder af lignende slags.

Filmen – der hører til i genren new french extremity – placerer sig blandt ekstremer som “Irréversible” (2002), “À l’intérieur” (2007) og “Martyrs” (2008). Jeg har tidligere skrevet om “À l’intérieur” (“Inside”), der er mindst lige så grænseoverskridende som “Frontier(s)”. Man kan læse indlægget HER.

Ligeledes kan man på Hollywoodbloggen finde et indlæg af Rikke Schubart, der beskæftiger sig med ny fransk horror – i særdeleshed Pascal Laugiers “Martyrs”: Fransk horror er ekstrem.

Besøg den visuelle oversigt til “Dagens Film”: KLIK

Roger Moore og Robert Wagner vender vrangen ud på liv og karriere

"My Word is My Bond" & "Pieces of My Heart"

Jeg elsker James Bond. Lige fra Sean Connery til Daniel Craig. Et specielt forhold har jeg dog til Roger Moores Bond-film, som var de første, jeg så som helt ung. Derfor er Moores biografi – “My Word is My Bond” – required reading. Det er Robert Wagners biografi i øvrigt også, da jeg tilhører gruppen af mennesker, som troligt sad klinet til skærmen, når Jonathan og Jennifer Hart løste mysterier i den fem sæsoner og 110 episoder lange ABC-serie “Hart to Hart“. Jeg så i øvrigt serien i synkroniseret udgave på tyske ZDF, hvor serien hed “Hart aber Hertzlich” – en super serie, der gerne snart må blive udgivet herhjemme!

Om Roger Moores “My Word is My Bond” ::

Forlag :: Collins :: Sideantal :: 336 sider :: Køb hos :: The Book Depository

Om Robert Wagners ”Pieces of My Heart” ::

Forlag :: It Books:: Sideantal :: 326 sider :: Køb hos :: The Book Depository

Ny trailer: “Season of the Witch” (Dominic Sena, 2010)

"Season of the Witch" med Nicolas Cage får dansk biografpremiere den 15. april 2010

Nicolas Cage – med umanerlig lang manke – springer snart på hesten og giver den som den hjemvendte korsridder Lavey i filmen “Season of the Witch” (2010). Sammen med kammeraten Felson (Ron Perlman) bliver de af kirken beordret til at transportere en heks (Claire Foy), der beskyldes for at være årsagen til den pest, der plager landet. Hun skal bringes til et nærliggende kloster, hvor munke skal udføre et ritual på hende, der skal stoppe Den sorte Død. Danske Ulrich Thomsen og altid herlige Christopher Lee har også roller i denne film af Dominc Sena, der er instruktøren bag genindspilningen af “Gone in Sixty Seconds“, der som bekendt også havde Nicolas Cage i hovedrollen.

“Horror Films of the 80′s” af John Kenneth Muir

Jeg faldt over denne titel, da jeg ledte efter 80′er-relaterede filmbøger. Jeg har tidligere læst John Kenneth Muirs ganske fine Wes Craven-studie – “Wes Craven: The Art of Horror” – så jeg tror også, at jeg vil kaste et nærmere blik på denne titel.

Ikke mindst fordi, at det er horrorfilm fra 80′erne, der granskes: Ét af mine favoritårtier, når talen falder på horrorfilm. Forlaget skriver i øvrigt følgende om bogen:

John Kenneth Muir is back! His Horror Films of the 1970s was named an “Outstanding Reference Book” by the American Library Association, and likewise a Booklist Editors’ Choice. This time, Muir surveys 300 films from the 1980s. From backwards psychos (“Just Before Dawn”) and yuppie-baiting giant rats (“Of Unknown Origin”), to horror franchises like “Friday the 13th” and “Hellraiser”, Muir is our informative guide through 10 macabre years of silver screen terrors.

Forlag :: McFarland & Co. Inc. :: Sideantal :: 829 sider :: Køb hos :: The Book Depository

“The Moment of Psycho” af David Thomson

Den britiske filmhistoriker og -kritiker  David Thomson, der blandt andet skriver for The New York Times,  er aktuel med sin seneste filmbog, der har fået den fængende titel “The Moment of Psycho: How Alfred Hitchcock Taught America to Love Murder”. Det er en bog, der, hvis man er interesseret i horror, Hitchcock og “Psycho“, naturligvis skal granskes nærmere. Forlaget skriver om bogen, at:

In The Moment of Psycho, film critic David Thomson situates Psycho in Alfred Hitchcock’s career, recreating the mood and time when the seminal film erupted onto film screens worldwide. Thomson shows that Psycho was not just a sensation in film: it altered the very nature of our desires. Sex, violence, and horror took on new life. Psycho, all of a sudden, represented all America wanted from a film—and, as Thomson brilliantly demonstrates, still does.

 

Forlag :: The Perseus Books Group :: Sideantal :: 192 sider :: Køb hos :: The Book Depository