Favoritdigt: H.C. Andersen “Det døende barn” (1827)

Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,
Lad mig ved dit Hjerte slumre ind;
Græd dog ei det maa Du først mig love,
Thi Din Taare brænder paa min Kind.
Her er koldt og ude Stormen truer,
Men i Drømme, der er Alt saa smukt,
Og de søde Englebørn jeg skuer
Naar jeg har det trætte Øie lukt.

Moder, seer Du Englen ved min Side?
Hører Du den deilige Musik?
See, han har to Vinger smukke hvide,
Dem han sikkert af vor Herre fik;
Grønt og Guult og Rødt for Øiet svæver
Det er Blomster Engelen udstrøer!
Faaer jeg ogsaa Vinger mens jeg lever,
Eller, Moder, faaer jeg naar jeg døer?

Hvorfor trykker saa Du mine Hænder?
Hvorfor lægger Du din Kind til min?
Den er vaad, og dog som Ild den brænder,
Moder, jeg vil altid være din!
Men saa maa Du ikke længer sukke,
Græder Du, saa græder jeg med Dig,
O, jeg er saa træt! – maa Øiet lukke –
– Moder – see! nu kysser Englen mig!

Favoritdigt: Thomas Stearns Eliot “The Love Song of J. Alfred Prufrock” (1917)

S’io credesse che mia risposta fosse
     A persona che mai tornasse al mondo,
     Questa fiamma staria senza piu scosse.
     Ma perciocche giammai di questo fondo
     Non torno vivo alcun, s’i'odo il vero,
     Senza tema d’infamia ti rispondo.

Let us go then, you and I,
When the evening is spread out against the sky
Like a patient etherized upon a table;
Let us go, through certain half-deserted streets,
The muttering retreats
Of restless nights in one-night cheap hotels
And sawdust restaurants with oyster-shells:
Streets that follow like a tedious argument
Of insidious intent
To lead you to an overwhelming question…
Oh, do not ask, “What is it?”
Let us go and make our visit.

In the room the women come and go
Talking of Michelangelo.

The yellow fog that rubs its back upon the window-panes,
The yellow smoke that rubs its muzzle on the window-panes
Licked its tongue into the corners of the evening,
Lingered upon the pools that stand in drains,
Let fall upon its back the soot that falls from chimneys,
Slipped by the terrace, made a sudden leap,
And seeing that it was a soft October night,
Curled once about the house, and fell asleep.

And indeed there will be time
For the yellow smoke that slides along the street,
Rubbing its back upon the window-panes;
There will be time, there will be time
To prepare a face to meet the faces that you meet;
There will be time to murder and create,
And time for all the works and days of hands
That lift and drop a question on your plate;
Time for you and time for me,
And time yet for a hundred indecisions,
And for a hundred visions and revisions,
Before the taking of a toast and tea.

In the room the women come and go
Talking of Michelangelo.

And indeed there will be time
To wonder, “Do I dare?” and, “Do I dare?”
Time to turn back and descend the stair,
With a bald spot in the middle of my hair—
[They will say: "How his hair is growing thin!"]
My morning coat, my collar mounting firmly to the chin,
My necktie rich and modest, but asserted by a simple pin—
[They will say: "But how his arms and legs are thin!"]
Do I dare
Disturb the universe?
In a minute there is time
For decisions and revisions which a minute will reverse.

For I have known them all already, known them all—
Have known the evenings, mornings, afternoons,
I have measured out my life with coffee spoons;
I know the voices dying with a dying fall
Beneath the music from a farther room.
     So how should I presume?

And I have known the eyes already, known them all—
The eyes that fix you in a formulated phrase,
And when I am formulated, sprawling on a pin,
When I am pinned and wriggling on the wall,
Then how should I begin
To spit out all the butt-ends of my days and ways?
     And how should I presume?

And I have known the arms already, known them all—
Arms that are braceleted and white and bare
[But in the lamplight, downed with light brown hair!]
Is it perfume from a dress
That makes me so digress?
Arms that lie along a table, or wrap about a shawl.
     And should I then presume?
     And how should I begin?

          . . . . .

Shall I say, I have gone at dusk through narrow streets
And watched the smoke that rises from the pipes
Of lonely men in shirt-sleeves, leaning out of windows? …

I should have been a pair of ragged claws
Scuttling across the floors of silent seas.

          . . . . .

And the afternoon, the evening, sleeps so peacefully!
Smoothed by long fingers,
Asleep… tired… or it malingers,
Stretched on the floor, here beside you and me.
Should I, after tea and cakes and ices,
Have the strength to force the moment to its crisis?
But though I have wept and fasted, wept and prayed,
Though I have seen my head [grown slightly bald] brought in upon a platter,
I am no prophet—and here’s no great matter;
I have seen the moment of my greatness flicker,
And I have seen the eternal Footman hold my coat, and snicker,
And in short, I was afraid.

And would it have been worth it, after all,
After the cups, the marmalade, the tea,
Among the porcelain, among some talk of you and me,
Would it have been worth while,
To have bitten off the matter with a smile,
To have squeezed the universe into a ball
To roll it toward some overwhelming question,
To say: “I am Lazarus, come from the dead,
Come back to tell you all, I shall tell you all”—
If one, settling a pillow by her head,
     Should say: “That is not what I meant at all.
     That is not it, at all.”

And would it have been worth it, after all,
Would it have been worth while,
After the sunsets and the dooryards and the sprinkled streets,
After the novels, after the teacups, after the skirts that trail along the floor—
And this, and so much more?—
It is impossible to say just what I mean!
But as if a magic lantern threw the nerves in patterns on a screen:
Would it have been worth while
If one, settling a pillow or throwing off a shawl,
And turning toward the window, should say:
     ”That is not it at all,
     That is not what I meant, at all.”

          . . . . .

No! I am not Prince Hamlet, nor was meant to be;
Am an attendant lord, one that will do
To swell a progress, start a scene or two,
Advise the prince; no doubt, an easy tool,
Deferential, glad to be of use,
Politic, cautious, and meticulous;
Full of high sentence, but a bit obtuse;
At times, indeed, almost ridiculous—
Almost, at times, the Fool.

I grow old… I grow old…
I shall wear the bottoms of my trousers rolled.

Shall I part my hair behind? Do I dare to eat a peach?
I shall wear white flannel trousers, and walk upon the beach.
I have heard the mermaids singing, each to each.

I do not think that they will sing to me.

I have seen them riding seaward on the waves
Combing the white hair of the waves blown back
When the wind blows the water white and black.

We have lingered in the chambers of the sea
By sea-girls wreathed with seaweed red and brown
Till human voices wake us, and we drown.

Kommende Blu-rays fra Universal Pictures

Kommende Blu-rays fra Universal Pictures

Universal Pictures har annonceret, at de blandt andet sender følgende af deres titler ud på Blu-ray i foråret 2010. Det drejer sig om disse, der pt. er planlagt at udkomme:

• Smokin’ Aces 2: Assassins’ Ball (udkommer 20.04.2010)
• Battlestar Galactica: Sæson 3 (udkommer 23.03.2010)

Kommende Blu-rays fra Warner Brothers

Kommende Blu-rays fra Warner Brothers

Warner Brothers har annonceret, at de blandt andet sender følgende af deres titler ud på Blu-ray i 2010. Det drejer sig om disse, der pt. er planlagt at udkomme:

• Mystic River (udkommer 02.03.2010)
• Rome: The Complete Series (udkommer 02.03-2010)
• Whiteout (udkommer 23.03.2010)
• Ninja Assassin (udkommer 06.04.2010)
• Clash of the Titans (udkommer 25.05.2010)
• Neverending Story (udkommer 25.05.2010)
• Presumed Innocent (udkommer 25.05.2010)
• Sherlock Holmes (udkommer 01.06.2010)
• Where Eagles Dare (udkommer 01.06.2010)
• Poseidon (udkommer 01.06.2010)
• The Rookie (udkommer 01.06.2010)
• Absolute Power (udkommer 15.06.2010)
• Doctor Zhivago (udkommer 15.06.2010)
• Kelly’s Heroes (udkommer 15.06.2010)

Kommende Blu-rays fra Paramount Pictures

Kommende Blu-rays fra Paramount Pictures

Paramount Pictures har annonceret, at de blandt andet sender følgende af deres titler ud på Blu-ray i 2010. Det drejer sig om disse, der pt. er planlagt at udkomme:

• Shrek (udkommer 30.11.2010)
• Shrek 2 (udkommer 30.11.2010)
• Case 39 (udkommer 31.07.2010)
• Shutter Island (udkommer 22.06.2010)
• Up in the Air (udkommer 08.06.2010)
• War of the Worlds (udkommer 08.06.2010)
• Saving Private Ryan (udkommer 08.06.2010)
• Collateral (udkommer 08.06.2010)
• Star Trek The Original Series: Season 3 (udkommer 23.03.2010)

Favoritdigt: Tom Kristensen “Landet Atlantis” (1920)

Verden er blevet chaotisk påny.
Påny intoneres med heftige Klange.
Bort, Sycophanter! Og bort, Parasitter!
Og bort I, som knælende hylder de mange!
Og Kandis-Tenoren forstummer – - -
Hør Agitatorens Sange!

Hæs er hans Mæle. Med sprængende rødt
ses Læberne flamme bag skægsorte Flige.
Hør, hvor han brøler om Landet Atlantis,
om Ungdom, om Kraft og om aldrig at vige,
at først gennem Landet Atlantis
når vi til Skønhedens Rige.

Skøn som en sønderskudt Banegård er
vor Ungdom, vor Kraft, vore vilde Ideer,
skøn som Revolverens isgrønne Stjerne,
der fødes i Nuet med smældende Veer
på Ruden i Revolutionens
skingrende Glasklangs-Cafeer.

Rødt er Kupeernes flunsede Plyds,
som vajer i Vimpler på Vildskabens Farter.
Postbudets Frakker er gode som Faner.
Lakajers Kavajer er tunge Standarter,
der åbner sig blodigt i Vinden.
Held vore Fane-Bastarder!

Kampen skal vindes med rustent Gevær,
Gardinstænger, Daggerter, Brosten i Blokke.
Sejren skal fejres med grelle Fanfarer
på Blikgrammofoner og Mælkemands Klokke,
og Messingtrompeter skal høres
suppende kalde og lokke.

Landet Atlantis, vi længes imod,
har blanke Geværpyramider på Gaden.
Bålene blafrer for Gydens Soldater,
som hungrige læner sig op mod Facaden
og af Hermetik-Dåser hugger
slugvorne til sig af Maden.

Gaderne gaber, og Blæst hujer hvast
og danner sig Nøglehuls-FIøjter og hviner
dødningeagtigt de Benpibe-Valse,
der danses ved Fester i Huses Ruiner,
mens Vinduers smadrede Ruder
kranie-ironiske griner.

Bålene kaster uroligt et Skær
af Brand og af Blod imod Huse og Skure.
Blikdåser blinker med Lågene krænget,
Avisstumper klæbes af Blæsten mod Mure.
En Kniv bliver hvæsset mod Sporvogns-
Skinnernes stålblanke Fure.

Sådan er Længselens Land, AtIantis,
hvor alle harmoniske Fordomme svigter,
Farverne sprænges, og Formerne sprænges,
og Skønheden skabes af grelle Konflikter.
I Chaos jeg løfter min Bøsse
mod Skønhedens Stjerne og sigter.

“See No Evil” (2006)

Der er ingen forsonende ord eller sprudlende superlativer, man kan hæfte på Gregory Darks uinspirerende by-the-book-slasher “See No Evil“, der mestendels består af dårligt skuespil krydret med et ditto ringe (og fortænkt) plot!

Gregory Dark slog (førend denne sin slasher-debut) primært sine instruktørfolder indenfor hardcore porno. Nu har han med See No Evil formået at kombinere de to genrer i et sandt gorno-helvede, hvor smukke (ja, altid smukke) tøsebørn skal skrige livet af sig selv, førend de skæres op som svin i et slagtehus.

Filmen tager sin blodige begyndelse, da to uforvarende betjente kaldes ud til husspektakler. Hurtigt viser det sig dog, at det ikke kun drejer sig om høj musik, og betjentene må se sig fanget i stjernepsykopaten Jacob Goodnights (spillet med stiltiende sinkeattitude af WWF-wrestleren Kane) blodige helvedeshule! Den ene betjent hakkes med brutal voldsomhed ned med en økse, og den anden får kappet sin ene hånd af, men slipper dog med livet i behold.

Herfra klippes der ganske belejligt en række år frem i tiden, og den overlevende betjent (nu med kunstig hånd) har fået arbejde i et fængsel, hvor han har påtaget sig ansvaret for en række unge kriminelle. Disse skal (for at få en reducering af deres fængselsstraf) udføre samfundstjeneste på det forladte Blackwell Hotel – en faldefærdig rønne, der naturligvis huser den undvegne og voldsliderlige seriemorder Jacob Goodnight!

Én efter én falder de unge og smukke for psykopatens hænder, der ikke skelner mellem køn – her er alt kød lige spiseligt, om jeg så må sige!

Som det gør sig gældende med langt størstedelen af denne slags film, så er der fokus på de blodige effekter og ikke på udviklingen af et interessant plot, karakterer og et medrivende univers. Filmens underliggende tema (der slet ikke er så underliggende igen) er bygget på et klassisk, ødipalt kompleks – dog af den stærkt perverterede og afvigende slags! Som vi alle ved, så er det aldrig sundt, når moderbindingen bliver alt for dominerende og udpræget – det skaber forkvaklede, letpåvirkelige og psykotiske individer, der for at tækkes mor (der jo altid ved bedst) slår alle de kvinder ihjel, der kommer i deres nærhed. Tænk her blot på vore allesammens Noman Bates!

Filmen er et typisk genrestykke, der ikke bidrager med noget nyt til universet. Der er død, blod og tortur en masse, men intet plot, skuespil eller nogen form for nytænkning! Hvilket alt i alt måske heller ikke er nødvendigt, da man jo er bevidst om, hvad man indlader sig på, når man sætter sig til rette for at se en film som See No Evil.

Hvis man holder af teenkill- og slasherfilm, så vil denne muligvis kunne underholde på rent basalt niveau! Intelligent er den ikke, nytænkende langt fra, men den har dog sine helt egne momenter, hvor man om ikke gyser, så dog væmmes ved de lemlæstelsesscener, film som denne lever for og på! Rent æstetisk er der i øvrigt heller ikke meget at komme efter, og selvom det mærkbart er forsøgt at tillempe filmen en interessant billedside, så virker de sort/hvide flashbackscener dog som alt andet end smukke – de virker nærmest unødvendige!

Filmens betragtelige længde på 81 minutter er også et minus, men hvis man skal vende det til noget positivt, så kan man både nå på toilettet (op til flere gange), i køkkenet samt tale i telefon, uden at man behøves sætte filmen på pause – man går alligevel ikke glip af noget!

Første sæson af HBO-serien “Big Love”

Første sæson består af 12 episoders velspillet, polygam underholdning fra skaberne Mark V. Olsen og Will Sheffer.

HBO er kendt for deres lettere kontroversielle tv-serier, der gerne slynger beskidt sprog i hovedet på sine seere (Deadwood), indbyder til sex, sex og sex (Sex and the City) og giver os psykisk svage mafiosoer med problematiske moderbindinger (The Sopranos). I den Tom Hanks-producerede Big Love er det polygamiet, der sættes under debat.

Vi befinder os i en desperate-housewife-agtig-ligusterhæks-forstad til Salt Lake City: Polygamiets højborg. Her bor Bill Henrickson (Bill Paxton) – ejer af en række isenkramforretninger – med sine tre koner. Bill er praktiserende polygamist, hvilket betyder, at han har mere end rigeligt at se til. Hans tre koner Barb (Jeanne Tripplehorn), Nicki (Chloë Sevigny) og Margene (Ginnifer Goodwin) sørger for, at han aldrig har et roligt øjeblik. Altid er der noget, der skal ordnes – ikke mindst problemer med én af hans mafiosoagtige svigerfædre, “profeten” Roman (Harry Dean Stanton).

Bill, der er i færd med at åbne sin anden isenkramforretning, og samtidig bryde forretningsforbindelsen til sin på overfladen frelste og überhellige snog af en svigerfar, finder ud af, at denne ikke så let lader sig snyde – og da slet ikke for det overskud, den nye forretning evt. vil kaste af sig! Så der må udtænkes planer for, hvorledes den bagstræberiske og morderiske Roman kan bringes til fald. Samtidig forsøger Bill ihærdigt at skjule det faktum for omverdenen, at han er patriark over tre husholdninger, hvortil der medfølger tre koner. Dette er ikke en let sag at holde skjult i et lille samfund, hvor alle snakke om alle

Og som om det ikke var nok med, at Bill har travlt med etableringen af den nye forretning, at svigerfaren er efter ham og at han hele tiden skal være på stikkerne overfor naboerne, så begynder stressen også at melde sig. Dette manifesterer sig ved, at han ikke længere kan præstere i ægtesengen – for at sige det lige ud, så får han problemer med rejsningen! Et problem, der velsagtens er en logisk konsekvens, når man tager i betragtning, at han trods alt har tre kvinder i sin fold, der alle vil have en bid af ham

Big Love er (som alle andre HBO-serier) velproduceret. Skuespillet er i top, hvilket ikke mindst samspillet mellem Bill og hans tre koner vidner om. Ikke desto mindre er serien underligt stillestående. Den giver én følelsen af, at man befinder sig i et limbo, hvor tiden ophæves. De enkelte episoder er skrevet i et sindrigt tempo, der ikke klipper hjørner, men som tager sig tid til berette deres historie. Især seriens første episoder kan være hårde, men den vinder efterhånden som man kommer under huden på karaktererne – og så er Bill Paxton (som altid) suveræn.

“The New Horror Handbook” af A.S. Berman

Forlaget BearManor Media har – som Telos, se forrige indlæg – udgivet en bog, der tager fat i de nyere horrorfilm, som de senere år har set biografens mørke.

Forlaget skriver om udgivelsen:

Freddy? Jason? Michael Myers? Please! Since the waning days of the 20th century, a renegade band of directors have renounced the cartoon trappings of recent horror flicks and reclaimed the genre for a new generation of fans. Their work is darker, nothing is off limits, and every frame is as beautiful as its contents are disturbing. The New Horror Handbook introduces you to the leaders of this “new horror” movement, including Eli Roth (Hostel, Cabin Fever), Greg McLean (Wolf Creek, Rogue), Vincenzo Natali (Cube, Splice) and John Fawcett (Ginger Snaps, The Dark).

From the rise of the torture porn trend to “Saw”-sequels director Darren Lynn Bousman’s “Repo! The Genetic Opera,” The New Horror Handbook explores the twists and turns that horror films have taken in the last 15 years, featuring interviews with many of the filmmakers transforming the genre today. If you’ve haunted your local multiplex or corner video store recently, you know horror films have changed dramatically in the last 15 years. A new breed of filmmaker has emerged to give horror back its bite. The result has been a brasher, more intense cinematic experience that chills the blood, often as it asks what it means to be human in the 21st century.

Forlag :: BearManor Media :: Sideantal :: 236 sider :: Køb hos :: The Book Depository

“It Lives Again!: Horror Movies in the New Millennium” af Axelle Carolyn

Hvis man er interesseret i horror, så virker Axelle Carolyns bog “It Lives Again!: Horror Movies in the New Millennium” som en bog, det er værd at stifte bekendtskab med. Man kan hos forlaget – Telos – se sample pages af bogen.

Forlaget skriver om udgivelsen:

A comprehensive analysis and overview of the state of horror cinema at the start of the 21st Century.

Axelle Carolyn discusses and dissects films from the Asian remake trend of The Ring and The Grudge to the so-called torture porn of the Saw and Hostel series, taking in independents and foreign productions as well as the blockbusters.

Fully illustrated in full colour, It Lives Again! is your definitive guide to modern cinematic horror.

Foreword by Neil Marshall and Introduction by Mick Garris.

Forlag :: Telos Publishing Ltd. :: Sideantal :: 250 sider :: Køb hos :: The Book Depository