“The Hurt Locker” får repremiere fredag den 5. februar
Kathryn Bigelows 9 gange Oscar-nominerede "The Hurt Locker" får repremiere d. 5. februar
Fra fredag d. 5. februar får danske filmelskere ekstraordinært mulighed for at vurdere årets absolutte Oscar-favoritter side om side, når ”The Hurt Locker” får repremiere i København og Århus oven på de 9 Oscar-nomineringer.
Da årets Oscar-nomineringer blev offentliggjort tirsdag kl. 14.30 dansk tid, etablerede to film sig hurtigt som suveræne topfavoritter. Både ”Avatar” og ”The Hurt Locker” modtog begge hele ni Oscar-nomineringer, bl.a. i de tunge kategorier ”Bedste Film” og ”Bedste Instruktør”.
Mens James Camerons ”Avatar” stadig vises i danske biografer, får ”The Hurt Locker” nu helt ekstraordinært repremiere i to danske biografer, i hver sin ende af landet.
Palads biografen i København og Bio City Århus blænder op for Kathryn Bigelow’s intense adrenalinrus fra i dag, fredag d. 5. februar. Dermed er der altså mulighed for ved selvsyn at vurdere de to absolutte Oscar-favoritter side om side.
”The Hurt Locker” foregår blandt nerveflænsede bomberyddere i det krigshærgede Irak, og portrætterer det intense arbejde under konstant eksplosionstrussel som et afhængighedsskabende adrenalinsus.
Kathryn Bigelow er mest kendt for en af 90’ernes største filmsucceser, surfer-actionfilmen ”Point Break” (1991) og er generelt anerkendt som en af Hollywoods få dedikerede kvindelige action-instruktører.
At det netop er Kathryn Bigelow og James Cameron, der står bag årets klare Oscar-favoritter giver den glamourøse prisuddeling en ekstra dramatik, idet de to filminstruktører er tidligere ægtefæller. Cameron har dog allerede udtrykt udelt begejstring for de mange filmpriser, som ”The Hurt Locker” allerede er blevet begavet med.
Kilde: Nordisk Film Presse
Hej Robert
Jeg har skrevet et svar på min blog (http://danielbentien.wordpress.com/2010/02/17/filmgenrer-krigsfilm/), og jeg har tilføjet din blog til min Blogroll.
Jeg vil sige tak for dine rosende ord. Jeg har først nu læst på din blog, og jeg ser mange interessante indlæg. Det naturlige for mig var derfor at skrive i dit indlæg om ‘The Hurt Locker’, da du selv svarede på mit indlæg om krigsfilm.
Jeg glemte helt at skrive, at jeg selvfølgelig også havde ‘Ørneborgen’ med i overvejelserne, men da det efterhånden er en del år siden, jeg sidst har set den, måtte den se sig slået på målstregen. Til gengæld var jeg ikke synderligt imponeret over de to Eastwood-film, men den mening er godt klar over, jeg ikke deler med mange
Til sidst vil jeg bemærke, at jeg har et par genreindlæg mere om actionfilm og kærlighedsfilm, og at jeg snart er klar med science fiction.
Mange hilsner
Daniel
Hej Daniel
Jeg var heller ikke selv udpræget fan af de to Eastwood-film, da jeg første gang så dem. Dog har de – her ikke mindst “Letters From Iwo Jima” – i den grad boret sig godt ind hos mig.
Ang. “The Hurt Locker”, så tager den en interessant tematik op, som jeg ikke har set undersøgt tilsvarende i andre krigsfilm. Krigen som afhængighedsskabende fænomen – og som et familie-distancerende ditto – bliver iscenesat ganske overbevisende. Og så er det spændende, at man også tør tage samtidens krigskonflikter op til behandling. Anden Verdenskrig er jo en ganske (over?)eksponeret krig i filmsammenhæng
Jeg ser frem til dine kommende genreindlæg
Mange hilsner
Robert
Så er der jo ikke andet for, end at jeg må få genset ‘Letters From Iwo Jima’ snart. Måske den har samme effekt på mig anden gang, som du har oplevet? Den er jo ret velanset blandt anmeldere, og måske havde jeg bare for høje forventninger første gang?
Med venlig hilsen
Daniel
Nu har jeg – siden i går – haft “Letters From Iwo Jima” kørende rundt i hovedet. Jeg har haft den liggende på Blu-ray et par måneder, så jeg tror, at jeg genser den i aften … i øvrigt for første gang i HD. Om du ved et eventuelt gensyn opnår at blive bjergtaget, som jeg gjorde, er jo svært at sige. Men man kan da håbe.
Jeg har forgæves forsøgt at få en kammerat, der skriver speciale om krigsfilm, til at se lyset i Eastwoods to film. Han nægter dog hårdnakket at anerkende dem som værende i topligaen af krigsfilm. Han er da heller ingenlunde enig med Kenneth T. de Lorenzi, der i Kosmorama-artiklen “Er virkligheden i Dolby Surround? – Autenticitet og effektjageri i Eastwoods og Spielbergs krigsfilm” skriver om de to Iwo Jima-film, at de [...] opnår væsentligt større autenticitet i sit fiktionaliserede punktnedslag i verdenshistorien, end Spielberg selv har gjort som instrukrør.
Så selvom filmene blandt mange anmeldere ganske rigtigt er velansete, så er de, hvilket jo blot er sundt, ikke mindst pga. diskussionsværdien, jo ikke alles favoritter
Roger Ebert tog jo bl.a. imod begge film med åbne arme og sprudlende superlativer, da hav gav dem fire ud af fire stjerner. Men han er også – hvilket jo er utroligt charmerende og forfriskende – blevet en kronisk glad anmelder på sine gamle dage 
Men jeg kan da netop bekræfte, at grunden til, at filmene ved gensyn er vokset hos mig, er fordi, at jeg blev knægtet af Eastwood-faktoren. Jeg havde simpelthen, som du, for høje forventninger. Og jeg forsøger ellers altid ikke at have forventninger til nye film. Men med disse to faldt jeg altså med hovedet først i netop den fælde.
Men jeg vil da glæde mig til, hvis du en dag får lyst til at gense “Letters … ”, at høre, om du har ændret opfattelse.
Mange hilsner
Robert