Månedsarkiv: maj 2010
Guillermo del Toro forlader instruktørstolen på “The Hobbit” … hvem kan overtage tjansen?
Peter Jackson og Guillermo del Toro
Den mexicanske mesterinstruktør Guillermo del Toro skal ikke (som det ellers var planlagt) instruere den kommende todelte filmatisering af J.R.R. Tolkiens “The Hobbit” (Hobbit 1 & Hobbit 2). Filmen, der har levet en noget tumultagtig tilværelse – blandt andet pga. MGM’s finansielle problemer – står derfor uden instruktør. Derfor skal Peter Jackson (samt New Line Cinema) på jagt efter en ny instruktør, der formår at visualisere Middle Earth-universet . But who is up for the task? Her følger 14 bud på en potentiel arvtager:
1 - Juan Antonio Bayona er en ung og relativ ukendt spansk instruktør, der gjorde sig bemærket med den smukke, uhyggelige og stemningsfulde horror-thriller “El orfanato” (“Børnehjemmet”) fra 2007. Måske han kunne hentes ind i varmen?
2 - Sam Raimi er et veletableret navn i Hollywood. Han er – i den brede mængde – bedst kendt for sin “Spider-Man”-trilogi, men har sin sande force indenfor den skæve kombination af horror og komedie. Blandt andet med de kanoniserede “Evil Dead”-film og senest med den geniale “Drag Me to Hell”.
3 – Alfonso Cuarón har prøvet lidt af hvert. Han spiller på et bredt genreklaviatur, der spænder fra drama (Charles Dickens-filmatiseringen “Great Expectations”) over fantasy (“Harry Potter and the Prisoner of Azkaban“) til science fiction-thriller (“Children of Men”) … og så er han (som del Toro) mexicaner.
4 - Steven Spielberg kræver ingen nærmere introduktion. Han håndterer alle genrer, og selvom hardcore fantasy ikke er hans primære område, så har han dog i flere af sine film vist, at han har flair for eventyret og magien.
5 - Neill Blomkamp ville de fleste nok mene ville være et sats til en film som “The Hobbit”. Den unge, sydafrikanske instruktør slog igennem med science fiction-filmen “District 9” i 2009, og havde før det blot instrueret kortfilm. Men måske det er et ukendt navn, der skal til?
6 - Terry Gilliam er fantastisk og hans oeuvre består af en lang række eminente fantasy-film, der strækker sig fra “Jabberwocky” (1977) over “Brazil” (1985) til den underkendte “The Brothers Grimm” (2005). Han ville være et interessant instruktørvalg, der ville kunne bidrage med en særegen skævhed.
7 - J.J. Abrams – Hollywoods nye wunderkind – har nok nærmere vist talent for det udspekulerede mysterium end for fantasy, men hvis man tager hans bagkatalog som serie-skaber, manus-forfatter og instruktør i betragtning, så kan denne Spielberg-klon (ment på den mest positive måde) være et interessant valg.
8 - Ang Lee kunne være spændende. Hans bagkatalog tæller mange store film, og han er også – genremæssigt set – en instruktør, der spænder bredt. Han har dog – med “Tiger på spring, drage i skjul” – bevist, at han evner at begå sig i den fantastiske genre.
9 - Christopher Nolan – den fantastiske brite – har endnu til gode at træde ved siden af. Han har ikke stået bag en eneste dårlig film. Til gengæld har han endnu ikke prøvet kræfter med fantasy-genren … men det kunne være interessant, hvis han gjorde det.
10 - Peter Jackson er måske for mange (måske for de fleste) det mest oplagte instruktørvalg. Han har tre gange bevist, at han kan få noget ganske fantastisk ud af Tolkiens romaner. Ikke desto mindre ville der måske være for mange forventninger knyttet til Jackson som instruktør på “The Hobbit” … jeg ville dog ønske ham velkommen tilbage til hobbit-land, hvis det blev ham.
11 - Tim Burton ville være et dristigt valg. Ikke fordi, at han er en dårlig instruktør. Det er han på ingen måde. Men hans force er filmgotikken og det skæve univers med aparte karakterer. Men det ville måske være en idé at lade Burton prøve noget nyt, så han igen kan få luft under vingerne … men tør man tage chancen?
12 - Ridley Scott kunne måske vende tilbage til sine rødder? Som instruktør har han – med held – været rundt omkring de fleste genrer. I 1985 tog han livtag med fantasy-genren, da han instruerede en ung Tom Cruise i den stemningsfulde “Legend“. Men Sir Ridley Scott har sikkert nok at se til med de to kommende prequels i “Alien”-sagaen: “Alien Prequel 1” og “Alien Prequel 2“.
13 – Joe Dante er også en mulighed, selvom det næppe vil give det helt store afkast at sætte penge på ham som en kommende instruktør. Han er en garvet Hollywood-rotte, der arbejder i spændingsfeltet mellem horror, komedie og fantasy. Men er han blockbuster-large, det er spørgsmålet?
14 – Robert Zemeckis er også et “wild card” og som Dante, så er han ligeledes en af de store Hollywood-hanelefanter, der med film som “Back to the Future“-trilogien og “Who Framed Roger Rabbit” har sat sit solide fodaftryk i filmbyen. Men han er - når alt kommer til alt – nok en smule for “klassisk”.
Tryk på instruktøren, hvis du vil have ha’ ham i stor:
-
- Tim Burton
-
- Terry Gilliam
-
- Steven Spielberg
-
- Sam Raimi
-
- Robert Zemeckis
-
- Ridley Scott
-
- Peter Jackson og Guillermo del Toro
-
- Peter Jackson
-
- Neill Blomkamp
-
- Juan Antonio Bayona
-
- Joe Dante … det er ham til højre.
-
- J.J. Abrams
-
- Christopher Nolan
-
- Ang Lee
-
- Alfonso Cuarón
Den store films død, den lille films brød? Fra “Avatar” til “Paranormal Activity”
George Lucas ... mr. mammon.
George Lucas proklamerede, tilbage i 2006, at den store, kapitalpotente blockbuster (som en anden dinosaur) på sigt ville uddø for at overlade pladsen til independent-film, der produceres for få midler. Det var (er!) en interessant udmelding, når man tager i betragtning, at den kom fra én af blockbusterens fædre.
End ikke Lucas havde – tilbage i 2006 – kunnet forudse “Avatar”-succesen komme buldrende som en løbsk løbeild og nedlægge alt i en slipstrøm af grønne, knitrende dollars. James Camerons “Avatar” – hvis produktionsbudget er en hemmelighed, der er kun gisninger om budgettets reelle størrelse – når snart en international omsætning på 3 milliarder dollars!
Men helt uret havde Lucas dog ikke. For independent-film, der produceres for et lille budget, har naturligvis muligheden for at generere et kæmpe overskud, hvis de bliver en succes. Her er den lille, myrekrybende horrorflick “Paranormal Activity” fra 2007 et perleeksempel. Den blev produceret for beskedne 15.000 dollars, men har indspillet for næsten 200 millioner dollars internationalt … imponerende og indbringende!
Jeg havde ikke selv fornøjelsen af “Paranormal Activity” i biografen. Jeg var – op til premieren – blevet ret træt af de insisterende viral-kampagner, der fulgte i kølvandet på filmen overalt på nettet, så jeg foretog et bevidst boykot af Oren Pelis (skulle det vise sig) ret effektive dæmonfilm, der – naturligvis! – får en efterfølger senere på året, når Tod Williams’ “Paranormal Activity 2” får premiere.
“Paranormal Activity” er alt det, som horrorgenren har brug for og mangler: Her er der energi, legelyst og en less is more-filosofi. Her er der ingen “jeg-voldtager-dig-til-døde”-psykopater. Der er heller ingen “jeg-hakker-dig-i-tusind-stykker-og-voldtager-dig-bagefter”-seriemordere. Og – måske vigtigst af alt – så er der ikke blevet forsøgt at implementere en “vi-skal-stopfodre-dig-med-det-ækleste-monster-nogensinde”-filosofi. I “Paranormal Activity” er det fantasien, der skal bruges!
“Paranormal Activity” er en film, der hviler i sig selv og som tør stole på, at publikum ikke skal have alting skåret visuelt ud i pap for at kunne blive forskrækket, for at kunne generere gåsehud. Det er en klog film i traditionen fra “The Blair Witch Project” fra 1999 – en film til 60.000 dollars med international omsætning på næsten 250 millioner dollars.
Det er i den grad ubegribeligt, hvordan parret nat efter nat kan gå til ro i et dæmoninficeret hus ....
Vise ord fra Roger Ebert om “Paranormal Activity” : “Paranormal Activity” is an ingenious little horror film, so well made it’s truly scary, that arrives claiming it’s the real thing. Læs resten af hans 3½/4-anmeldelse her: KLIK.
“Universal Studios Monsters: A Legacy of Horror” af Michael Mallory
Jeg sad i går og surfede efter faglitteratur, der omhandler maskerede monstre gennem filmhistorien med særlig vægt på slasher-subgenren. Dem er der ikke mange af … bøgerne, altså!
Dog faldt jeg over denne interessante bog – “Universal Studios Monsters: A Legacy of Horror” af Michael Mallory - der beskæftiger sig med Universals klassiske monstre: Dracula, Wolfman, Frankenstein osv. Den kunne jeg ikke stå for, så den røg i kurven … også selvom den ikke just berører emnet for min bogjagt.
Forlaget skriver følgende om udgivelsen:
From the 1920s through the 1950s, Universal Studios was Hollywood’s number one studio for horror pictures, haunting movie theaters worldwide with Dracula, Frankenstein, and the Creature from the Black Lagoon, among others. Universal Studios Monsters: A Legacy of Horror explores all of these enduring characters, chronicling both the mythology behind the films and offering behind-the-scenes insights into how the films were created.
Universal Studios Monsters is the most complete record of the horror films of this legendary studio, with biographies of major personalities who were responsible for the most notable monster melodramas in film history. The stories of these films and their creators are told through interviews with surviving actors and studio employees. A lavish photographic record, including many behind-the-scenes shots, completes the story of how these classics were made. This is a volume no fan of imaginative cinema will want to be without.
En billedeserie af bogens indhold/layout:
Forlag :: Universal Publishing :: Sideantal :: 252 sider :: Køb hos :: The Book Depository
Cinemateket fejrer Clint Eastwoods 80års fødselsdag med en 17-films kavalkade
Hvis det endnu ikke er gået op for dig, kære læser, så fylder én af Hollywoods helte store profiler 80 år den 31. maj i år. Det er naturligvis Clint Eastwood, der runder endnu et skarpt hjørne. Det bliver fejret i Cinemateket, der sender en hel filmkavalkade (17 af slagsen) med nogle af Eastwoods bedste.
Programdirektøren, Jens Andersen, skriver følgende:
Før Eastwood debuterede som filminstruktør med ’Mørkets melodi’ i 1971, havde han allerede etableret sig som stjerneskuespiller – ikke mindst via sine roller som den fåmælte cowboy i Sergio Leones spaghettiwesterns og som den hårdkogte politimand i Don Sigels ‘Dirty Harry’. Der var i en række år en tendens til, at Eastwoods ikon-status som skuespiller betød, at hans instruktørtalent blev overset. Først efter næsten 30 år bag kameraet modtog Clint Eastwood branchens anerkendelse, da han i 1992 blev tildelt en instruktør-Oscar for ’De nådesløse’.
Læs resten af Jens Andersens artikel – 80 år: Still Going Strong – HER.
Programmet består af følgende film, som man på Cinematekets hjemmeside kan bestille/købe billetter til:
-
De nådesløse (Unforgiven)
-
Mørkets melodi (Play Misty for Me)
-
En fremmed uden navn (High Plaines Drifter)
-
Øje for øje (The Outlaw Josey Wales)
-
Hvid jæger, sort hjerte (White Hunter, Black Heart)
-
Broerne i Madison County (The Bridges of Madison County)
-
Midnat i det gode og ondes have (Midnight in the Garden of Good and Evil)
De første to sæsoner af “Jake and the Fatman” udgives den 6. juli af Nordisk Film
Nordisk Film har for alvor gang i udgivelsen af amerikanske serie-klassikere fra 70’erne og 80’erne. Den 15. juni sender de – som jeg tidligere skrev om her – CBS-serien “Cannon” med William Conrad i rollen som detektiven Frank Cannon i handlen. Nu har de offentliggjort, at de også sender de to første sæsoner af den ganske underholdende crime-serie “Jake and the Fatman” ud til fans af go’, gedigen americano-television.
CBS-serien – der kørte over 5 sæsoner fra 1987 til 1992 – har igen William Conrad på rollelisten. Denne gang som advokaten Jason McCabe, der løser gåder med detektiven Jake Styles, der spilles af Joe Penny. Fans af amerikanske tv-serier vil måske huske Penny fra den coole Stephen J. Cannell og Frank Lupo-skabte NBC-serie “Riptide”, der kørte fra 1984 til 1986.
De to første sæsoner af “Jake and the Fatman” sendes i handlen den 6. juli 2010.
De to første sæsoner sendes i handlen den 6. juli 2010.
NTC sender den fantastiske claymation-perle “Mary and Max” ud på dvd den 1. juni
Den 1. juni sender NTC den australske claymation-film “Mary and Max” (2009) ud på dvd. Den fantastiske film, der blandt andet vandt Krystalbjørnen ved Berlinalen i 2009, er instrueret af Adam Elliot og blandt stemmeskuespillerne finder man Eric Bana, Toni Collette og Phillip Seymour Hoffman. Filmen kan blandt andet købes hos MovieZoo.
Om filmen skriver distributøren:
Historien om Mary og Max strækker sig over to kontinenter og mere end to årtier – det er en uskyldig men ikke naiv film, som med sin indlevende og sorte humor tager os med på en rejse, der udforsker venskab, autisme, alkoholisme, kleptomani, tillid, kopulerende hunde, seksuelle og religiøse forskelligheder og meget mere.
Den fortæller historien om et fantastisk penne-venskab imellem to meget forskellige mennesker; Mary Dinkle, en tyk ensom 8-årig pige fra Australien, og Max Horovitz, en 44-årig, svært overvægtig jødisk mand, med Asberger’s Syndrom, som bor midt i New York.
Filmen er baseret på en virkelig historie fra den Oscarvindende instruktør og forfatter Adam Elliot’s liv. Det er en smuk, rørende og morsom film, der stimulerer alle sanser .
Kilde: NTC
En hilsen fra Berlin: Der Berliner Bär als Penner mit Aldi-Tüte und Bier in der Hand.
Berlin er i voldsom økonomisk nød. Den er – som Berlins SPD-borgmester Klaus Wowereit så friskt har forkyndt – arm aber sexy. En udtalelse, der trods byens abnorme gæld på hele 61 milliarder euro, er gået hen og blevet et populært slogan for hele Europas hovedstad.
Armoden rammer hårdt, bredt og er dybt uretfærdig. Det er ikke alle i denne Schickimicki-by, der klarer sig lige godt. Nogle må, når de knitrende eurosedler er blevet til tarvelige cents, ty til flasken. Sådan går det mange. Berlinerbjørne er især ramt. Deres ikoniske status er ikke længere, hvad den har været.
Der er stor arbejdsløshed blandt byens tidligere så populære maskotter, som nu står foran arbejdsløshedscentrerne i meterlange køer. Det er et trist syn, når de før så stolte bjørne må ty til støtten for at få det til at løbe rundt. Nogle klarer sig med småjobs i parker og i Zoo Berlin, andre igen går totalt i hundene og bliver randeksistenser med en bajer i den ene pote og en Aldi-Tüte i den anden. Det er i sandhed trist at være bjørn i Berlin.
Berlinerkunstneren Michael Sowa har dokumenteret tingenes sørgelige tilstand. Han har fanget denne bjørn på vej ud af en Aldi-filial ved Tiergarten. Bjørnen, der hedder Jürgen, lod sig gerne portrættere og udtaler til Sowa, at: Es ist Scheiße in Berlin Bär zu sein.
Der Berliner Bär als Penner mit Aldi-Tüte und Bier in der Hand.
Se et katalog af mine Michael Sowa-favoritter ved at klikke her: Sowas forunderlige, fantastiske og fabelagtige bestarium.
Læs også indlægget: Bjørnebyen Berlin: Die Bärenhauptstadt Deutschlands.
DF 50: Coco avant Chanel (2009)
Det er altid en fornøjelse at være i selskab med Audrey Tautou og hendes brune dådyrøjne. Det er da også hende, der gør Anne Fontaines ellers ret tamme biografiske drama “Coco avant Chanel” værd at se. For filmen i sig selv er en lettere overfladisk oplevelse.
Filmen indledes med en hurtig præsentation af Gabrielle “Coco” Chanels barndom på et børnehjem. Herefter klippes der femten år frem, Coco er varieteskuespiller og syerske, og hendes kummerlige forhold ridses op med løs og uengageret hånd. Så indledes filmens lange midterparti, hvor instruktøren fokuserer på det trekantsdrama, der er mellem Chanel og hendes to tilbedere, levemanden Étienne Balsan og selfmade-manden Arthur “Boy” Capel. Herefter toner filmen ud i en hurtig slutning, der efterlader én tilbage med følelsen af, at “Coco avant Chanel” muligvis er blevet skamklippet i redigeringsrummet.
Dette er et biografisk drama om ét af modehistoriens største ikoner. En kvinde, der gik imod strømmen. En kvinde, der ikke tog et nej for et nej. En kvinde, der gav andre kvinder muligheden for at være kvinde på egne vilkår … ikke mændenes eller den herskende modes. Alligevel er præsentationen af Chanel – i Anne Fontaines optik – degraderet til udelukkende at være et menage à trois-agtigt forhold uden psykologisk dybde.
Filmen har fine skuespilmomenter og en til tider poetisk fotografering. Men alt i alt er det ikke en film, der giver et intenst billede af kvinden Coco Chanel. Hvis man ikke i forvejen er velbevandret i hendes biografi, så er dette ikke en film, der gør én væsentligt klogere på Chanels liv og levned.
Besøg den visuelle oversigt til “Dagens Film”: KLIK
Trailer til George Clooney-filmen “The American” er online
George Clooney er en travl mand. Når han ikke indspiller reklamer, så har han rygende travlt med at være en af Hollywoods – en af verdens! – mest efterspurgte og feterede skuespillere. Hans kalender er booket til randen, blandt andet er han pt. på listen over mulige skuespillere til det amerikanske remake af “Mænd der hader kvinder“. Filmen, der instrueres af ingen ringere end David Fincher, har blandt andet også Brad Pitt, Johnny Depp og Carey Mulligan som muligheder på castlisten. Læs eventuelt indlægget Brad Pitt i amerikansk Stieg Larsson? på Daniel Bentiens blog.
Men før Blomkvist og Salander igen stævner ud, så er Clooney biografaktuel som en pensionsmoden lejemorder, der lige skal have et sidste job klaret, førend han kan læne sig tilbage i strandstolen og nyde livet. Så let går det dog ikke. “The American” – en lejemorder-thriller à la Richard Donners ”Assassins” med Sylvester Stallone – får amerikansk biografpremiere den 1. september i år. Manuskriptet er i øvrigt skrevet af Rowan Joffe, der er søn af instruktøren Roland Joffé.
Trailer til Anton Corbijns “The American” ::
Teaser-trailer til remaket af “I Spit on Your Grave” online
Det er i den grad gået min næse forbi, at der er en genindspilning af Meir Zarchis skandalefilm “I Spit on Your Grave” fra 1978 undervejs, men det er der altså. Den nye udgave af voldtægts-/hævn-/selvtægtsfilmen er instrueret af Stephen R. Monroe, og den er sat til at få amerikansk biografpremiere september 2010. Der er endnu ingen eventuel dansk premieredato for filmen.
Så hvis man ikke lader sig afskrække af genren (temaet for filmen ligger i den hardcore ende af horror-skalaen) så er det en film, man bør skrive på listen over spændende remakes. Filmen vil under alle omstændigheder være mere interessant (rent visuelt og æstetisk) end sin på dette område noget mere pauvre forgænger.
Trailer til “I Spit on Your Grave” ::
