Månedsarkiv: september 2010
SF-Film sender “The A-Team” ud på dvd & Blu-ray den 26. oktober
Hvis du ikke nåede at se Joe Carnahans nostalgiske serie-filmatisering “The A-Team” (2010), da den gik i biografen, så får du nu muligheden for at opleve Hannibal, Faceman, Murdock og B.A., når SF-Film / Fox sender filmen ud på dvd og Blu-ray den 26. oktober.
Fire sjove serier fra SF-Film til oktober: “American Dad”, “HIMYM”, “Glee” & “The Simpsons”
SF-Film har et super serieprogram til oktober, der blandt andet byder på ovenstående tre serier. “American Dad: Sæson 3″ – Roger is back, yeahhh – samt “How I Met Your Mother: Sæson 2″ (der udkommer også en boks, hvilket jeg skriver om på et senere tidspunkt) og “The Simpsons: Sæson 20″.
American Dad: Sæson 3 (release deb 5. oktober)
How I Met Your Mother: Sæson 2 (release den 5. oktober)
The Simpsons: Sæson 20 (release den 26. oktober)
Og så udkommer (som en krølle på serie-halen) hele første sæson af “Glee” samt anden del af første sæson. Begge udgaver udkommer den 12. oktober.
Ugler i mosen, ugler i køkkenet, ugler i stuen, ugler på hjernen …
Lige pludselig var de der. Der var ikke tale om et regulært stormløb, nærmere en stille invasion, men pludselig kunne man mærke, at store øjne fulgte én overalt. Det startede sidste jul, da jeg af min svigerinde fik en lille stenugle. Den er jeg glad for. Den står nu ved min computer. Så kom der et par viskestykker med lilla ugler ud i køkkenet, samt en bakke med et sådant fjerprydet kræ på. De sidste ugler, der har taget bo i vores hjem, er et par blå uglelysestager i keramik, en bordskåner samt servietter med buttede (og absolut nuttede) ugler på. Dem fik jeg af min svigermor, der for resten også begavede mig med et uglebogmærke.
Jeg har altid holdt af ugler. Det er intellektuelle dyr. Hvis jeg ikke var en bogorm, så ville jeg være en bogugle. Ugler repræsenterer visdom, klogskab og belæsthed. What’s not to like? Der er en grund til, at Athenes attribut er en ugle. En ugle, der i øvrigt hedder Bubo, hvilket er latinsk for ugle. Og apropos Bubo, så er det navnet på den mekaniske ugle i én af mine favoritfilm – Desmond Davis’ “Clash of the Titans” fra 1981. Bubo har i øvrigt en lille cameooptræden i Louis Leterriers genindspilning fra 2010 … det er meget hyggeligt!
Jeg begyndte for alvor at holde af ugler, da jeg som ganske lille – jeg har været petit spæd – læste A.A. Milnes historier om Peter Plys. Her faldt jeg pladask for ugle. Og det er selvsagt ikke Disneys farvelade univers, men de originale bøger, jeg hentyder til. Ikke at der er noget galt med Disneyficeringen, overhovedet ikke. For jeg holder nemlig også rigtig meget af Arkimedes, Merlins ugle i Wolfgang Reithermans Disneyklassiker “The Sword in the Stone” fra 1963.
Nå, det blev til en længere uglefortælling, kan jeg se. Sagen er den, at jeg blot ville nævne, at jeg er på jagt efter et uglekrus. Et uglekrus, som jeg kan nyde min skoldhede kaffe af. Et sådant har jeg fundet flere eksemplarer af på nettet, jeg har dog endnu ikke besluttet mig for, hvilket det skal være.
Men i min jagt faldt jeg over en opskrift på muffins. Muffins, der – med hjælp fra Oreos – var kreeret som ugler … COOL! Dem skal jeg prøve at lave snarest muligt.
Man kan også, hvis man ønsker at kaste lys over hjemmet på en spændende og lidt anderledes måde, investere i nedenstående og (synes jeg) ganske fine uglelampe, der jo helt sikkert og uden diskussion må tage sig helt fantastisk ud på et skrivebord eller i et hjørne ved ens bogreol. Jeg gad i hvert fald godt eje en sådan lysformidler!
Uglelampen kunne naturligvis også stå på et bord ved en sofa. En sofa, der er pyntet med fine uglepuder af forskellige slags, udformning og art. Fashion Zoo producerer blandt andet denne slags meget fine og hyggelige sofapuder, som man i Odense kan erhverve sig i butikken Madam Rosendahl, der ligger i Klaregade 16. Der har vi købt vores uglepude.
Og så er der jo også de mange fine ugleting, som de mindste kan få glæde af. Hvem ville f.eks. ikke være glad for en uglemadkasse, der passer på ens frokost? Eller – og her lever uglen jo i den grad op til sin symbolske og allegorisk-mytologiske betydning – et par fine og flotte uglebogstøtter, der kan passer på ens bogsamling.
Og hvis man selv ønsker at mestre den svære kunst at tegne ugler, så har jeg fundet den nedenfor indsatte (og helt igennem uundværelige) instruktion, som guider én igennem den kreative proces. En proces, som måske nok er et par punkter for kort, og som kræver et mere intimt indblik i uglefysiologien, hvis man skal ende op med et blot nogenlunde acceptabelt resultat. Men her er den … værsgo!
Jeg vidste med det samme, da jeg så dem side om side i forretningens vindue, at sådan to skulle vi da også have hjemme i stuen. Jeg vidste allerede, hvor de skulle stå. Valget faldt hurtigt på de blå af slagsen, der nu (bag sofaen i vindueskarmen) troner stolt med et lys i toppen.
NB: Hvis I mener, at der mangler en sjov, spændende, flot eller interessant ugle-ting i indlægget, eller et andet ugle-tiltag, så send gerne links, billeder og idéer til rjr@fiktionogkultur.dk … så skal jeg nok få de nye ugler plottet ind!
SF-Film sender “Universal Soldier 3” ud på dvd & Blu-ray den 5. oktober
Det er godt nyt til fans af “Universal Soldier”-sagaen, der jo som bekendt blev skudt i gang med Roland Emmerichs actionbasker i 1992. Nu er Jean-Claude Van Damme og Dolph Lundgren tilbage i rollerne som Luc Deveraux og Andrew Scott i John Hyams “Universal Soldier: Regeneration” (2009), der er den trejde film i serien. SF-Film sender filmen ud på dvd og Blu-ray den 5. oktober.
SF-Film sender “The Runaways” ud på dvd & Blu-ray den 5. oktober
Den 5. oktober sender SF-Film Floria Sigismondis biografiske drama ”The Runaways” (2010) med blandt andet Kristen Stewart, Dakota Fanning og Scout Taylor-Compton i handlen på dvd og Blu-ray.
Tillykke med de 35 år, Bruce. Må du snart blive præsenteret i HD!
I år er det 35 år siden, at Bruce blev født. Det skete, da Spielberg valgte at omsætte Benchleys ord til billeder. Det er jeg glad for, at han gjorde. Fra middelmådig roman til filmisk mesterværk. Sådan kan det gå. Jeg skrev i øvrigt en kronik til Berlingske Tidende om “Jaws” (1975) – og Bruce, naturligvis – da den fyldte 30 i 2005. Den kan man læse her: Freudiansk haj viser tænder.
Det kunne være suverænt, hvis Universal fik taget sig sammen og smidt denne perle af en Når dyr går amok-film ud på Blu-ray i anledning af fødselsdagen … det ville jeg i hvert fald sætte stor pris på. Men ellers kan man jo fejre hajens fødselsdag ved at investere i nedenstående lækre sag, der jo helt sikkert vil pynte i enhver filmnørds samling.
Sættet kan – hvis man forelsker sig i det – købes via Amazon.com: Movie Maniacs Jaws Box Set
Sony Pictures har netop udgivet “Legion” på dvd & Blu-ray
Sony Pictures har netop udgivet Scott Charles Stewarts dæmoniske action-fantasy-thriller “Legion” (2010) på dvd og Blu-ray. Filmens cast tæller blandt andet Dennis Quaid, Charles S. Dutton og Paul Bettany. De respektive udgivelser indeholder følgende ekstramateriale:































