Første bind i ny krimiserie – “Blod vil have blod” – udkommer fra Modtryk

Posted on 25. februar 2011

0


Forlaget Modtryk lancerer den 10. marts krimiromanen “Blod vil have blod”, der er skrevet af makkerparret Karen Vad Bruun og Benni Bødker. “Blod vil have blod” er første bind i en ny spændingsserie om knogleeksperten Linnea Kirkegaard. Romanen, der er på 356 sider, får en vejledende pris af ca. 299,-

Bødker og Benni forventer at have en ny bog om Linnea Kirkegaard parat i 2012 – bogen åbner med et piratangreb ud for den somaliske kyst og mordet på en vinterbader ved Helgoland i København.

Man kan læse et tekstuddrag fra “Blod vil have blod”: KLIK

Forlaget skriver følgende om udgivelsen:

Ved Lammefjorden findes det skeletterede lig af en irakisk tolk. I New York giver en gangster ordre til, at en forretning afsluttes. I København forbereder en lejemorder sig til et job. Og på Retsantropologisk Enhed er en rutinesag ved at udvikle sig til et spørgsmål om liv og død for Linnea Kirkegaard.

Hvis man ønsker at  opleve de Bødker og Benni, så kan dette ske på årets Krimimesse i Horsens, der løber af stablen den 9. og 10. april.

Kilde: Forlaget Modtryk