Smølferne invaderer Danmark … og det i dén grad!

Jeg er vokset op med de små blå nisser! Har læst Peyos tegneserier, set Hanna-Barbera-serien, lyttet til Johnny Reimars sprøde røst og har massevis af legetøj og merchandise, der kan bevidne min fascination af disse godmodige skovvæsner. Og nu er tiden altså inde til at slippe smølferne løs i New York (og i 3D), når Raja Gosnells (et instruktørvalg, der ikke tegner godt!) film får premiere i Danmark den 25. august.

Men inden smølferne invaderer biograferne, invarderer de hjemmebiograferne! For Nordisk Film har netop sendt fire dvd’er i handlen med afsnit fra Hanna-Barbera-serien, der bliver – lige inden Gosnells film får premiere -  fulgt op af endnu fire udgivelser.

De 8 dvd’er fra Nordisk film, hvoraf de første fire er udkommet. Nummer 5-8 udkommer den 2. august:

This slideshow requires JavaScript.

Ligeledes har Forlaget Cobolt godt gang i Smølfe-udgivelserne, og en række lækre hardcover-udgivlser kan allerede købes. Blandt deres nyheder finder man “Tjenersmølferne” og “Journalistsmøfen” der, som forlaget skriver, aldrig er blevet smølfet på dansk! Man fristes til et “smølftastisk”! Læs mere om Cobolts fine smølfe-bøger her: KLIK

Man kan læse anmeldelser af henholdsvis “Smølf den store” og “De sorte smølfer” (minicomics-udgaverne fra Carlsen) ved at trykke på de to covers:

Bikini-buffet for sultne hajer … “Shark Night” bider fra sig!

Det er gået min næse forbi, at David “Final Destination” Ellis snart er aktuel med en ny “når-dyr-går-amok-film” … hajfilmen “Shark Night”, der åbenbart – og ret ligegyldigt – også sendes ud i en 3D-udgave. Men filmen skal klart ses: Ikke mindst fordi, at Ellis også står bag den helt igennem horribelt fantastiske “Snakes On A Plane” … mums!

Anmeldelse: “Fasandræberne” af Jussi Adler-Olsen

Klik på coveret for at læse anmeldelsen.

3x “Englegård” på Blu-ray den 21. juni

SF-Film udgiver den 21. juni alle tre “Englegård”-film på Blu-ray. “Englegård” (1992), “Englegård: Næste sommer” (1994) og “Englegård: Alle gode gange tre” (2010) er alle instrueret af den britiske instruktør Colin Nutley og har blandt andet Helena Bergström, Rikard Wolf og Per Oscarsson på rollelisten.

SF-Film skriver om “Englegård”-filmene:

Englegård: Velkommen til Englegård! En herregårdslignende bygning beliggende i en lille by i det vestlige Sverige. Her kender alle hinanden, og nymodens sager vil man bestemt ikke have noget med at gøre. I en motorcykelbuldrende støvsky dukker Fanny så op sammen med Zac, der er klædt i sort læder og svejsebriller. Som ved et trylleslag forvandles den lille idyl til noget, ingen troede var muligt… Tro naboer er ikke længere så tro mod hinanden. Man sætter spørgsmålstegn ved folks holdninger, og i den solrige, svenske højsommer har menneskene omkring ENGLEGÅRD fået noget nyt og spændende at tale om…

Englegård - Næste sommer: Endnu en omvæltende sommer begynder, da Fanny og Zac vender tilbage til Englegård. Konflikterne og dobbeltmoralen er der stadig – og er lige så tydelige som året inden. Og midt i alt dette viser det sig, at Gottfrid og Ivar har yderligere en bror, Sven, som flyttede til Amerika som barn. At opsøge ham har der aldrig været tale om. Han bor jo faktisk i Amerika – og Gottfrid og Ivar har end ikke været i Göteborg. Men Fannys  overtalelsesevner kan de ikke stillenoget op imod, og pludselig befinder de sig i New York…

Englegård – Alle gode gange tre: Meget forandrer sig i en landsby på femten år. Mennesker forelsker sig, gifter sig, får børn, bliver skilt. Nogle flytter, nogle dør – i Yxared, præcis som andre steder. Fanny, Zac og datteren Alice rejser tilbage til den lille landsby i Västergötland. Det er Alice, der får dem til at vende tilbage – hvor kommer hun fra, hvad er hendes rødder? Spørgsmålet om, hvem der egentlig er Fannys far, bliver igen aktuelt. Og Alice, hvem er hendes far?

Links til gode artikler: Hyklerisk Cannes-festival

INFORMATION: Peter Nielsen har begået en fin og redegørende artikel om Lars von Tries nazi-udtalelser på det famøse pressemøde, hvor instruktøren - som den første i Cannes historie – blev erklæret persona non grata.

Link til artiklen: Hyklerisk Cannes-festival

Trailer til Steven Spielbergs “The Adventures of Tintin: The Secret of the Unicorn”

Det ser jo intet mindre end fantastisk ud! Steven Spielbergs “The Adventures of Tintin: The Secret of the Unicorn” får dansk biografpremiere den 27. oktober 2011.

Om Lars von Triers nazi-udmeldinger

Så faldt øksen så eftertrykkeligt! Så blev kniven, med tydelig glæde og savlende skadefryd, ført over Lars von Triers strube … igen! Knivføringen stod, i første ombæring og på behændig vis, de mange journalister i Cannes for. Journalister, der ikke så meget tropper op til pressekonferencerne for at blive klogere på film, for at formidle film, som for at skabe furore og skabe “Breaking News”, som det hedder på Politiken og TV2 News-sprog!

Endnu en gang må Lars von Trier se sig selv halshugget. Først af en uvidende og sensationsliderlig presse, så af en ditto uvidende og sensationsliderlig pøbel, der elsker at kunne spytte på manden i gabestokken. De respektive debatfora på danske dagblade som Politiken, Jyllands-Posten og Fyens Stiftstidende er gennemsyret af bonderøvshysteri og lynchstemning. Undskyld mig, men det er ikke videre intelligent eller befordrende for en god og sund debat!

Vi lever i et land, hvor en undskyldning åbenbart ikke kan bruges, hvor en undskyldning aldrig er nok. Nej, der skal kølhales, halshugges og bandlyses. Trier skal i gabestok, så pøblen på grotesk middelaldervis kan spotte ad og spytte på den store mand, der ret beset føler sig ganske lille. Der er tale om en gennemgribende gøren brug af alle ti bud i den lov, som praktiseres så udførligt i det danske land. Den sande grundlov: Janteloven! Ingen som Trier kan siges, som fod i hose, at passe på alle de ti grundregler, hvis formål det er at sikre, at ingen rejser sig over mængden.

Ofte virker det som om, at de fornuftige, de saglige og ræsonnerende debatindlæg drukner i usaglige personangreb, vederstyggeligheder og irrelevante og hadefulde udfald, der ikke arbejder sig op til andet end: “han er idiot” eller “han er jødehader” eller “han fortjener sin depression” eller “han skal have frataget kunststøtten” eller … osv., osv., osv.

Søren Espersen – og mange af de andre gladelig revsende fodsoldater i DF – er altid et sikkert kort at spille, hvis man ønsker en polariserende og hadefuld retorik, der repræsenterer et fordrejet og skævvredet forhold til objektiviteten. I Espersens optik er Trier således en jødehader og nazist, der bør have frataget kunststøtten. Jeg undrer mig: Ved Espersen i det hele taget, hvad Trier står for? Har Espersen mon set Triers film?

Og ja, lad os da endelig tage kunststøtten fra manden, som Søren Espersen så bragende og brægende flot foreslår det i sit blogindlæg på Jyllands-Postens hjemmeside. Ytringsfriheden er nemlig ikke forbeholdt alle! Hvordan var det nu lige, at DF og Søren Espersen forholdt sig til Muhammed-tegningerne og den så velpromoverede ytringsfrihed? Der er åbenbart grænser for, hvad man kan sige, mener DF. Eller måske er der nærmere grænser for hvem, der kan sige hvad? På den anden side undrer det jo ikke, at Espersen har behov for igen at kloge sig og råbe vagt i gevær. Lige så lidt som det undrer, at han får blogplads på Danmarks mest kulturforskrækkede dagblad.

Det er dog ikke kun Espersen, der er ude med den langtandede rive. Der er også langt til absolution hos præsten Kathrine Lilleør, der på sin blog, der har hjemme på Berlingskes hjemmside (naturligvis!) ikke har noget imod at smide ved på bålet, der skal forsluge Trier som en anden djævel. Det undrer mig, at så mange føler sig trådt over fode, at ingen forsøger at finde ud af, hvorfor Trier sagde, hvad han sagde, men udelukkende ønsker at spidde ham!

Men selv dagbladspromoverede blogdebattører behøves ikke at skildre sagen sagligt og objektivt, lader det til. Det er trods alt fortsat bandbuller og frygt og had og fordomme, der sælger bedst. Så kan smålige og mavesure krakilere i ekstase svælge i deres aversioner imod en kunstner, der i ny og næ stikker næsen lidt for langt frem. For hvis man er stor, så skal nakken flækkes og knækkes så eftertrykkeligt, at lyden af nakkebruddet kan høres kloden rundt.

Jeg bliver såvel pikeret over pressens nuanceløse dækning, deres stædige beståen på ikke at forstå, hvorfor Trier sagde, hvad han sagde, som måden hvorpå, han skal hænges ud som idiot på dagbladenes debatfora af mennesker, der ikke bidrager med andet end ondskabsfuldheder.

Dygtige journalister ville have undersøgt meningen med Triers ytringer, stillet relevante spørgsmål og forsøgt at afkode kunstnerens hensigt med udtalelserne. I stedet indleder de som gribbe og hyæner, der har lugtet blod, jagten på et såret styk vildt, der tydeligvis er nervøs og ikke selv formår at forklare, hvor han vil hen med sine konstateringer. I stedet sidder journalisterne hidsigt og grifler ned på deres blokke og laptops, så de hurtigst muligt kan sprede deres nederdrægtige og heksejagtsagtige journalistik, og hermed bære ved til det store, buldrende bål af uvidenhed, som så mange så gerne varmer sig ved.

Det ærgrer mig, at der ikke er flere Trier- og filmkyndige personer, der har været ude med et antiluftskyts, så det hidsige bombardement af filmkunstneren kunne blive afbødet en smule.  Det ærgrer mig også, at så få åbenbart har læst Nils Thorsens bog om Lars von Trier, hvor Trier gang på gang tager afstand fra den nazistiske ideologi, som han finder frastødende. Det er nemlig ikke ideologien, der fascinerer ham ved nazismen, men den særegne æstetik og det kunstsyn, som nazisterne praktiserede. I dén forstand, i æstetisk forstand, ikke ideologisk, er Trier nazist. Og det er der sandsynligvis nok også mange andre, der er!?

De forskellige debatsektioner på de respektive dagblades hjemmesider bærer desværre vidne om, at det trykte medie fortsat i debatøjemed trumfer over det virtuelle. Der er så mange bondske, pøbelagtige, fordomsprægede, ondsindede, spydige og uvidende kommentarer, der intet ønske har om at gyde olie på vandene, men som blot forplumrer debatten med ligegyldige personangreb. Den største fejl ved dagbladenes internetfora er i sandhed den manglende redigering, da pli for mange mennesker opfattes som en unødvendighed, når de skriver indlæg på nettet.

Thorsen har ret, når han indledningsvis i bogen “Geniet: Lars von Triers liv, film og fobier” skriver, at: De fleste danskere kender Lars von Trier. Eller mener at kende ham. Her skal vægten lægges på mener!