Velkommen til F&K Fiktion & Kultur … en blog, der helliger sig kunsten og kulturen. Her finder man indlæg – lange som korte – om emner, der berører filmens, litteraturens, tegneseriens, tv-seriens og billedkunstens verden.
Fiktion & Kultur er stedet, hvor jeg skriver om mine interesser og passioner – og de er mange. Dog er det primært inden for kunstens og kulturens sfære, at jeg slår mine sproglige folder. På F&K finder man således artikler, kronikker, anmeldelser, korte notitser, bemærkninger og nyheder. Bloggen her fungerer i øvrigt som en udløber til det oprindelige Fiktion & Kultur. Besøg hjemmesiden her: KLIK
Som ovenfor påpeget, så skriver jeg om litteratur, film, tv-serier, kunst og tegneserier, men jeg beskæftiger mig også med medier og kultur generelt, samt – i ny og næ – mad og gastronomi. Der bliver i den forbindelse blandt andet bragt anmeldelser af kogebøger.
Lidt om mig selv:
Jeg interesserer mig (som påpeget ovenover) for alt, hvad der rører sig i kunstens og kulturens verden. Jeg er passioneret omkring kunst, elsker litteratur – den klassisk kanoniserede, den såkaldt smalle såvel som den mainstreame. Jeg er filmnørd, kunstnørd, kulturnørd, litteraturnørd og mange andre slags nørd … ikke mindst tv-serienørd og tegneserienørd! Jeg brænder for formidlingen af kultur, og jeg får en abstinenslignende tilstand, hvis der går en dag, hvor jeg ikke skriver, læser, ser film/tv-serier eller bruger tid på kunst, tid på kultur
Lad mig bruge en H.C. Andersen-parafrase … at skrive er at leve!
Jeg er uddannet Mag.art. i Litteraturvidenskab fra SDU, hvor jeg dog skrev speciale på Medievidenskab med fokus på horrorfilm. Specialets titel: Masker og Monstre: Fra Michael Myers til Amor.
Kontaktinfo:
Robert Johannes Rasmussen
Jagtvej 34 1. th.
5000 Odense C.
Mail: rjr@fiktionogkultur.dk