“Genkendelsens glæde: Intertekstualitet på film” af Helle Kannik Haastrup

Genkendelsens glæde er et opgør med den traditionelle forståelse af intertekstualitet som et virkemiddel, der skaber distance i filmoplevelsen. I nutidens populærfilm er intertekstualitet et centralt virkemiddel som tværtimod skaber både genkendelse, spænding og identifikation. Populærfilmen bruger netop referencer og citater for at skabe en fælles kulturel referenceramme for et bredt publikum.

Genkendelsens glæde præsenterer både intertekstualitet som centralt teoretisk begreb i film og medieforskningen og introducerer nye brugbare begreber og strategier til analyse og forståelse af hvad intertekstualitet betyder i nyere populærfilm.

Analyseeksempler omfatter bl.a. nyklassikere som L.A. Confidential, The Hours, Twelve Monkeys, The Matrix, Magnolia og to dybdeborende analyser af Scream og Pulp Fiction.

Forlag :: Multivers :: Sideantal :: 240 sider :: Køb hos :: Saxo.dk

“The Hurt Locker” får repremiere fredag den 5. februar

Kathryn Bigelows 9 gange Oscar-nominerede "The Hurt Locker" får repremiere d. 5. februar

Fra fredag d. 5. februar får danske filmelskere ekstraordinært mulighed for at vurdere årets absolutte Oscar-favoritter side om side, når ”The Hurt Locker” får repremiere i København og Århus oven på de 9 Oscar-nomineringer.

Da årets Oscar-nomineringer blev offentliggjort tirsdag kl. 14.30 dansk tid, etablerede to film sig hurtigt som suveræne topfavoritter. Både ”Avatar” og ”The Hurt Locker” modtog begge hele ni Oscar-nomineringer, bl.a. i de tunge kategorier ”Bedste Film” og ”Bedste Instruktør”.

Mens James Camerons ”Avatar” stadig vises i danske biografer, får ”The Hurt Locker” nu helt ekstraordinært repremiere i to danske biografer, i hver sin ende af landet.

Palads biografen i København og Bio City Århus blænder op for Kathryn Bigelow’s intense adrenalinrus fra i dag, fredag d. 5. februar. Dermed er der altså mulighed for ved selvsyn at vurdere de to absolutte Oscar-favoritter side om side.

”The Hurt Locker” foregår blandt nerveflænsede bomberyddere i det krigshærgede Irak, og portrætterer det intense arbejde under konstant eksplosionstrussel som et afhængighedsskabende adrenalinsus.

Kathryn Bigelow er mest kendt for en af 90’ernes største filmsucceser, surfer-actionfilmen ”Point Break” (1991) og er generelt anerkendt som en af Hollywoods få dedikerede kvindelige action-instruktører.

At det netop er Kathryn Bigelow og James Cameron, der står bag årets klare Oscar-favoritter giver den glamourøse prisuddeling en ekstra dramatik, idet de to filminstruktører er tidligere ægtefæller. Cameron har dog allerede udtrykt udelt begejstring for de mange filmpriser, som ”The Hurt Locker” allerede er blevet begavet med. 

Kilde: Nordisk Film Presse

Hypnotisøren på vej i 5. oplag

Hypnotisøren på vej i 5. oplag

Efter mindre end en uge på det danske bogmarked er den svenske krimi Hypnotisøren af Lars Kepler på vej i 5. oplag. Derved bliver det samlede oplag på 90.000 eksemplarer. Allerede på udgivelsesdagen  fredag den 15. januar 2010, var de to første oplag udsolgt.

 Hypnotisøren er første bind i en krimiserie, der efter planen bliver på i alt otte bind. De svenske forfattere Alexandra og Alexander Ahndoril, som skriver under pseudonymet Lars Kepler, fortæller, at bind to udkommer i Sverige til sommer. Gyldendal håber, at den danske oversættelse vil være klar inden nytår.

Kilde: Gyldendal Presse

Mogens Nykjærs “Venezia – Byhistorie og kunst” fra Gyldendal

Den 15. februar sender Gyldendal Italien-eksperten Mogens Nykjærs seneste kultur- og kunsthistoriske bogbedrift i handlen. Det drejer sig om “Venezia – byhistorie og kunst”, der ligger i forlængelse af forfatterens to tidligere værker, “Peterskirken – historie og beydning” og “I pavernes Rom – bybilleder, kunst og historie 1420-1870″.

Forlaget skriver:

Forfatteren til ‘Peterskirken’ og ‘I pavernes Rom’ har flyttet fokus til Venezia i Norditalien ud til Adriaterhavet. Byen er anlagt på over 100 øer 4 km fra fastlandet og er i sandhed noget helt specielt, hvad også ca. 18 mio. besøgende hvert år har opdaget. Steder som Markuspladsen med Markuskirken og Dogepaladset, begge bygget i 800-tallet, Sukkenes Bro og Rialtobroen er målet. Righoldige kunstsamlinger samt karneval, kunst- og filmfestivaler er med til at befæste byens kulturelle ry. Mogens Nykjær har boet i byen igennem et par år og har indoptaget byens særprægede stemning i sin stil. Som den inkarnerede kunsthistoriker han er, færdes han hjemmevant i de venezianske kunstsamlinger, giver en entusiastisk gennemgang af væsentlige monumenter, anlæg og udsmykninger, føres os igennem den venezianske historie. Der findes selvfølgelig mange bøger om Venezia, men jeg er sikker på at denne bog nok skal finde sig en position som noget helt særligt, både indholdsmæssigt og udstyrsmæssigt kan den stå distancen.

Kilde: Gyldendal Presse

Per Øhrgaards “Hans Magnus Enzensberger” fra Gyldendal

Gyldendal har sendt Per Øhrgaards introduktionsbog “Hans Magnus Enzensberger” i handlen.

Forlaget skriver:

Hans Magnus Enzensberger er en af de helt store tyske debattører og intellektuelle, der har præget tysk debat og gennem sine mange oversættelser og optrædender i Danmark også dansk debat i fire årtier.

Øhrgaard udgiver sin korte intruktion til forfatterskabet i forbindelse med at HME får Sonningprisen for 2010.

Hovedsynspunktet i bogen er, at Enzensberger er egensindig, dvs. at han altid følger sin egen vej uden om systemer, ideologier og filosofiske tankebygninger, men også at hans hovedindsats som forfatter er  essayet – det være sig om Østeuropa før Murens fald i Åh Europa, borgerkrigene på Ballan i Udsigt til borgerkrigen eller den stærkt provokerende bog om de nye islamiske terrorister, som han kalder radikale tabere. Og lyrikken, der ofte er polemisk og diskuterer historie, videnskab osv.

Kilde: Gyldendal Presse

3 kommende Blu-rays fra Sony Pictures

3 kommende Blu-ray titler fra Sony Pictures.

Sony Pictures sender tre store titler i handlen på Blu-ray inden for den nærmeste fremtid. Det drejer sig om Roland Emmerichs blockbuster og katastrofefilm “2012” (2009), der blandt andet har John Cusack, Woody Harrelson og Danny Glover på rollelisten. Så kommer Ruben Fleischers zombiekomedie “Zombieland” (2009), der også har Woody Harrelson på rollelisten som zombiekiller. Og sidst, men på ingen måde mindst, kommer Nora Ephrons Oscar-nominerede “Julie & Julia” (2009) med Meryl Streep, Amy Adams og Stanley Tucci.

• “Julie & Julia” (udkommer 23. februar 2010)
• “Zombieland” (udkommer 23. februar 2010)
• “2012″ (udkommer 16. marts 2010)

Coverart til “Toy Story” & “Toy Story 2″

"Toy Story 1-2" på Blu-ray fra Walt Disney den 16. marts

Jeg har tidligere skrevet om de to kommende – og længe ventede – Walt Disney-udgivelser: “Toy Story” og “Toy Story 2” fra Pixar, der kommer på Blu-ray den 16. marts i år. Nu er der blevet frigivet coverart til udgivelserne – lækkert!

.

To Hemingway-romaner fra Lindhardt & Ringhof

To klassiske Hemingway-romaner er udkommet fra Lindhardt & Ringhof

Lindhardt & Ringhof har virkelig gang i udgivelsen af klassikere. Det var ikke gået op for mig, at forlaget allerede i 2009 sendte de to Hemingway-romaner “Farvel til våbnene” og “Solen går sin gang” i handlen. Men det gjorde de. Det er dejligt, at der er fokus på de store romaner, på de store forfattere, på klassikerne. Jeg vidste heller ikke, at “Solen går sin gang” er oversat af Inge og Klaus Rifbjerg. Men det er den. Naturligvis!

Forlaget har netop også sendt yderligere seks bøger – seks klassikere - i handlen. Bøgerne udgives i serien Nobelpristagere og de repræsenterer – hvilket siger sig selv – noget af det bedste, fineste, skønneste og smukkeste litteratur, der er skrevet. Det drejer sig blandt andet om Pär Lagerkvists “Det evige smil”, John Steinbecks “Perlen”, André Gides “Pastoralesymfonien” og Ernest Hemingways “Der er ingen ende på Paris”. Smukt initiativ … må det lønne sig.

Oscar-nomineringerne til den 82. Oscar-uddeling den 7. marts 2010

Den 7. marts 2010 er det tid til The Oscars.

Jeg håber, at jeg i år kan se Oscar-uddelingen. De sidste par år har jeg ikke haft muligheden for at kunne slænge mig i sofaen med Oscar, film og gufferier til langt ud på de tidlige morgentimer, hvilket har været noget af et afsavn. Det forholder sig nemlig sådan, at jeg for præcis to år siden mistede TV2Film, der desværre er kanalen, der har senderettighederne herhjemme. Desværre fordi, at værterne på TV2Film  er populistiske og elendige og – naturligvis – fordi, jeg ikke kan se showet. Hvis jeg kunne se showet, så kunne jeg også leve med værterne. Jeg ville ønske, at DR2 igen blev den danske Oscar-kanal – men det kniber nok med økonomien, desværre. Men i år har jeg altså chancen. TV2Film er på “kanalprøve”, så nu krydser jeg fingre for, at jeg den 7. marts kan slå lejr i sofaen til Oscar-hygge.

Ang. nomineringerne i år, så er det meget “straight forward”. Der er ikke de store overraskelser … og dog. Jeg havde ikke regnet med at se “District 9” i kategorien Bedste Film. Det undrer mig også, at Tarantinos “Inglorious Basterds” er blevet nomineret i denne kategori. Det samme gør sig gældende for “Up” og “Up in the Air“. Det er dog ikke overraskende, at James Camerons “Avatar” hiver 9 nomineringer i hus. Det undrer heller ikke, at Michael Hanekes ”Det hvide bånd” er nomineret i kategorien Bedste Udenlandske Film. Især ikke, da den jo vandt De Gyldne Palmer i Cannes og dette års Golden Globe for  Bedste Udenlandske Film. Jeg tror ikke, at “Avatar” går i “Titanic”-mode, som det skete, da skibsforlisfilmen hev 11 Oscars ud af 14 nomineringer indenbords ved uddelingen i 1998. Der skal ikke herske tvivl om, at den har fortjent mange af nomineringerne, men det står sløjt til, hvis den modtager Oscars for Bedste Film og Bedste Instruktør. Der er både bedre film og instruktører, der bør begaves med disse priser. Dermed ikke sagt, at Cameron er en dårlig instruktør. Det er han på ingen måde. “Avatar” er blot ikke en film, der udmærker sig indenfor dette område.

Danmark er igen i år nomineret i kategorien Bedste Dokumentarfilm. Det er Anders Østergaards “Burma VJ“, der har opnået nomineringen. Ligeledes har Joakim Backs “The New Tenants” – der er skrevet af Mr. Oscar himself, Anders Thomas Jensen – opnået en nominering i kategorien Bedste Kortfilm. Lone Sherfigs engelsk producerede Nick Hornby-filmatisering “An Education“ er nomineret i Bedste Film. Den har dog ikke en kinamands chance i det øvrige selskab og er medtaget som et resultat af, at kategorien nu skal indlemme ti fremfor fem film.

Men lad mig give et FORELØBIGT bud på, hvilke film, der løber med de forskellige priser:

• Bedste Film: The Hurt Locker
• Bedste Mandlige Hovedrolle: Colin Firth i A Single Man
• Bedste Mandlige Birolle: Christopher Plummer i The Last Station
• Bedste Kvindelige Hovedrolle: Gabourey Sidibe i Precious
• Bedste Kvindelige Birolle: Maggie Gyllenhaal i Crazy Heart
• Bedste Animationsfilm: Coraline
• Art Direction: Sherlock Holmes
• Cinematography: The White Ribbon
• Costumes: The Young Victoria
• Bedste Instruktion: Kathryn Bigelow for The Hurt Locker
• Film Editing: Avatar
• Bedste Dokumentar: Anders Østergaard Burma VJ
• Bedste Udenlandske Film: The White Ribbon
• Music Original Score: Hans Zimmer for Sherlock Holmes
• Music Original Song: Randy Newman for The Princess and the Frog 
• Visual Effects: Avatar 
• Sound Mixing: Avatar
• Sound Editing: Avatar
• Makeup: The Young Victoria
• Writing (Adapted Screenplay): District 9
• Writing (Original Screenplay): Inglourious Basterds

Link til Oscar-nomineringerne: KLIK

10 filmfavoritter fra 80′erne … anden omgang

10 filmfavoritter fra 80′erne ... anden omgang

Så er det igen blevet tid til  en omgang “Filmfavoritter fra 80′erne”. Der er så mange herlige film fra dette årtiernes årti, at det er svært at vælge, så der kommer uden tvivl nok flere 80′er-favorit-indlæg senere på året. Første omgang af “10 filmfavoritter” kan læses HER.

 

1: “Enemy Mine” (Wolfgang Petersen, 1985).

Enemies because they were taught to be. Survivors because they had to be.

Den tyske instruktør Wolfgang Petersen Hollywood-debuterede i 1985 med det i dag mindre kendte, men absolut minde- og seværdige, science fiction-drama “Enemy Mine”. Filmen, der har Dennis Quaid og Louis Gossett Jr. i rollerne som henholdsvis militærpiloten Willis Davidge og Drac-rumvæsnet Jeriba Shigan, er et velspillet og medrivende drama om venskab og fjendskab forskellige racer imellem. Det er en science fiction-klassiker af den glemte slags, der gør krav på at blive støvet af. Se den og nyd blandt andet Maurice Jarres vidunderlige musik.

2: “Howard the Duck” (Willard Huyck, 1986).

You will believe that a duck can talk.

Det er ikke en hvilken som helst and, der satte præg på min ungdom. Det er ikke en hvilken som helst and, der i 1986 landede på jorden og skabte furore. Det er alien-anden Howard, det er dén and. I dag er “Howard the Duck” gledet i glemsel. Ingen husker – ingen kender? – længere den lettere obskure and, der både ryger, drikker og kender til eros.

Filmen kom (pudsigt nok) samme år som en anden alien gjorde sin entré på jorden: ALF! NBC-serien om den lodne og katteelskende (læs spisende) alien kørte over fire sæsoner fra 1986 til 1990 og var noget mere populær end Willard Huycks filmatisering af Steve Gerbers tegneserie om den sarkastiske and Howard.

3: “Labyrinth” (Jim Henson, 1986).

Where everything seems possible and nothing is what it seems.

I 1986 spillede David Bowie over for en ung Jennifer Connelly i Jim Hensons britisk-amerikanske eventyrklassiker “Labyrinth”. Det er en herlig fortælling om teenageren Sarah (Connelly), der er så guddommeligt træt af sin baby-lillebror, at hun ønsker, at Jared the Goblin King (Bowie) kommer og henter ham. Hun fortryder dog bitterligt, da ønsket går i opfyldelse, og hun har nu 13 timer til at gennemføre Goblin-kongens labyrint, hvis hun vil have broderen igen. Det er ægte filmmagi med en velspillende Bowie.

4: “Legend” (Ridley Scott, 1985).

This is such stuff as dreams are made of. This is Legend.

Før Tom Cruise satte sig til rette i cockpittet i “Top Gun”, før han jonglerede med sprutflasker i “Cocktail” og før han spillede invalid Vietnamveteran i “Born on the Fourth of July”, da spillede han overfor Mia Sara i Ridley Scotts exceptionelt stemningsfulde fantasyfilm “Legend” fra 1985, der har ditto exceptionel musik af Jerry Goldsmith. Jeg kan kun anbefale, at man anskaffer sig film såvel som soundtrack! Filmens billedside er ligeledes eventyrlig smuk og er skabt af Alex Thomson, der meget apropos også var fotograf på Hensons “Labyrinth” fra 1986.

 

5: “Raiders of the Lost Ark” (Steven Spielberg, 1981).

Indiana Jones - the new hero from the creators of JAWS and STAR WARS.

“Raiders of the Lost Ark” behøver ingen nærmere introduktion. Den er gået over i folks filmbevidsthed som en – og det med rette – ægte klassiker. Trioen Spielberg, Kasdann og Lucas skabte et mesterværk indenfor genren, og selvom Indys seneste eventyr fra 2008 var underholdende, så er der ingen af de tre efterfølgende film, der kan måle sig med denne første i serien. Det bliver spændende at se, om den planlagte femte film i serien – der er under udvikling – vil kunne matche “Raiders of the Lost Ark”.

6: “48 Hrs.” (Walther Hill, 1982).

The boys are back in town.

Før gavflaben Eddie Murphy mistede evnen til at vælge sine projekter med omhu, før tiden løb fra ham, medvirkede han i Walter Hills suveræne actionkomedie “48 Hrs.” fra 1982.

I ”48 Hrs.” spiller Murphy den kriminelle Reggie Hammond, der sammen med en veloplagt Nick Nolte (der spiller den knotne politibetjent Jack Carter) skal fange en skydegal politimorder af den hidsige slags. 80’erne var i det hele taget Eddie Murphys årti, og en lang række af de film, han medvirkede i, er da også blandt undertegnedes favoritter.

7: “A Nightmare on Elm Street” (Wes Craven, 1984).

She is the only one who can stop it... if she fails, no one survives.

I år får genindspilningen af Wes Cravens freudianske “A Nightmare on Elm Street” premiere. Det i sig selv er årsag nok til at tale den originales sag, som stadig holder fra a til z.

Wes Craven introducerede et af horrorfilmhistoriens mest ikoniske og sejlivede monstre. Et monster, der stadig underholder, bjergtager og ikke mindst hjemsøger én. Om genindspilningen kan matche originalen tvivler jeg på. Alene pga. det faktum, at Robert Englund ikke stikker hænderne i knivhandskerne igen taler imod den. Hvis man i øvrigt vil se en ung Johnny Depp debutere som skuespiller på en yderst blodig facon, så må man anskaffe sig originalen.

8: “Back to the Future” (Robert Zemeckis, 1985).

He was never in time for his classes . . .Then one day he wasn't in his time at all.

Robert Zemeckis instruerede i 1985 én af 80’ernes største kassesucceser: “Back to the Future” med Michael “Marty McFly” J. Fox. Den økonomiske succes betød, at der uvægerligt skulle produceres efterfølgere. Det blev der – hele to stk. – der dog ikke formåede at leve op til den førstes charmerende uskyldighed. Om end de to efterfølgere – fra henholdsvis 1989 & 1990 – er habile og gode, så er det stadig det første eventyr, der troner som det bedste.

 

9: “Beverly Hills Cop” (Martin Best, 1984).

In Detroit a cop learns to take the heat. In L.A. he learns to keep his cool

Også succesen med Martin Brests “Beverly Hills Cop” fra 1985 betød, at idéen skulle malkes sønder og sammen. Det blev derfor en trilogi, hvor især den tredje film fra 1990 skiller sig mærkbart ud som noget notorisk juks. Det sjoveste ved denne er George Lucas’ cameo-optræden. Det siger det hele. Her kan man virkelig mærke, at Murphy er ved at komme på karrieremæssig glatis. Men inden denne deroute skete, gav han os heldigvis en af de sjoveste cop-movies nogensinde … og tak for det! Og så gør han det jo – trods alt – fortrinligt som Donkey!

 

10: “The Karate Kid” (John G. Avildsen, 1984).

Only the 'Old One' could teach him the secrets of the masters.

Jeg har ikke tal på hvor mange gange, jeg har set John G. Avildsens “The Karate Kid” fra 1984 med Ralph Macchio, Elisabeth Shue og salig Pat Morita, men det er mange … rigtig mange. Det er filmen, der for mit vedkommende banede vejen for film med de tunge drenge i 80’ernes og 90’erns martial arts-bølge. Film med Steven Seagal, Dolph Lundgren, Oliver Gruner, Michael Dudikoff og Jean-Claude van Damme.

Det må i øvrigt konstateres, at remake-bølgen også er skyllet ind over “The Karate Kid”. Senere i år får genindspilningen premiere. Denne gang med Will Smiths søn – Jaden Smith – og Jackie Chan i rollerne som elev og mentor. Ohhh, the horror!

DF 44: The Grudge 2 (2006)

På bagsiden af dvd-coveret til “The Grudge 2” står der, at instruktøren Takashi Shimizu og produceren Sam Raimi har skabt et mesterværk. Et mesterværk! Om end Takashi Shimizus genindspilning af sin egen japanske “Ju-on 2” (2003) ikke er dårlig, så er den dog syvmileskridt fra at være et mesterværk. Det er et popgejlt markedsføringstrick udtænkt af en eller anden smart reklamefætter. Det er devaluerende for begrebet, når “mesterværk” misbruges til at markedsføre en film af denne kaliber. Det er – som skrevet – også misvisende.

“The Grudge 2” fortsætter meget praktisk, hvor “The Grudge” slutter. Karen (Sarah Michelle Gellar) er blevet indlagt på hospitalet efter branden i det hjemsøgte hus. Desværre gjorde ildspåsættelsen ikke indtryk på de gnavne spøgelser, der fortsat – nu ekstra knotne – hjemsøger alle, der vover at besøge huset. Det kommer blandt andet til at gå ud over tre unge piger, der drister sig til at kigge indenfor i brandtomten. I denne fortsættelse er det Karens lillesøster Aubrey (Amber Tamblyn), der bliver drevet til vanvid af de to gespenster og som skal forsøge at kortlægge, hvad der skete med storesøsteren. Det skulle hun selvsagt have undladt at forsøge på!

Selvom filmen på ingen – absolut ingen! – måde er et mesterværk, så har den dog hvad der skal til for at få hårene i nakken til at gibbe lystigt. Der er ikke noget som et ligblegt – naturligvis ligblegt, hvad ellers? – spøgelse, der på typisk, asiatisk horrorvis bevæger sig i stive, uhyggelige ryk. Selv en garvet horror-rotte må ty til puden, når spøgelsesbæstet titter frem.

Besøg den visuelle oversigt til “Dagens Film”: KLIK

DF 43: Friends With Money (2006)

Jeg havde fornøjelsen af Nicole Holofceners dramakomedie “Friends With Money” (2006) i går aftes. Når jeg skriver fornøjelse, så skal det tages med et gran salt. Den var ikke dårlig, men den var nu heller ikke udpræget god. Skuespillet fejlede intet, castet var også interessant (alene Frances McDormands tilstedeværelse gør jo, at filmen bliver seværdig) men noget hang ikke sammen optimalt. Og da filmen byder på én af de mest abrupte og sammenhængsløse slutninger i mands minde, så stod jeg af.

Olivia (Jennifer Aniston) har det hårdt. Ingen mand, ingen kæreste, intet job (af interesse) og ingen penge. Hun er et håbløst tilfælde, føler hun selv, og tingene gøres ikke bedre af, at alle hendes venner er veletablerede ægtepar, der tilhører den bedre ende af indtægtsskalaen. Det betyder dog ikke, at hun plages af mindreværdskomplekser – langtfra, endog. Hun knokler med at gøre rent i andre folks – rige folks – hjem, hvor hun, når stunden byder sig, benytter sig af fruen i husets dildo eller nakker en dyr ansigtscreme, som hun ikke selv har råd til. Nød lærer nøgen kvinde at spinde, lyder devisen.

Filmen bliver aldrig interessant. Den forbliver på det uforløste plan, hvor problemerne ganske rigtigt introduceres, men aldrig forsøges indlemmet (eller løst) på en måde, hvor det bliver vedkommende. De veletablerede ægtepar er så veletablerede, at de ikke længere interesserer sig for hinanden. Der er hele tiden anslag, der aldrig følges til dørs. Og slutningen er så bekvemt og fantasiløst påklistret, at man glæder sig over, at farcen blot varer 84 minutter. Askepot får naturligvis sin rige – om end overvægtige og lettere usoignerede – prins, der kan give hende et materielt liv og en status, der gør hende ligeværdig med de håbløst hule veninder.  

Besøg den visuelle oversigt til “Dagens Film”: KLIK

DF 42: Night at the Museum (2006)

Where History Comes To Life … Sådan lyder den ret præcise tagline til Shawn Levys fantastisk underholdende “Night at the Museum” fra 2006, hvor Ben Stiller spiller nattevagten Larry, der pludselig får sin sag for. Midt om natten på Museum of Natural History, hvor alt burde være stille og roligt, da bliver alt – lige fra dyr til mennesker – spillevende.

Stakkels Larry får nu travlt med at holde styr på skelettet af en kæmpe Tyrannosaurus Rex, der som en anden hundehvalp er ellevild for at lege “hent pinden”. Han stifter bekendtskab med USA’s 26. præsident – Theodore Roosevelt (Robin Williams) – der belærer ham om, at nogle mænd fødes til storhed, andre bliver storheden betroet. Han bliver jaget af Hunnerkongen Attila, beskydes af sydamerikanske miniputindianere med giftpile og skal jævnligt skille krigeriske romere fra ditto krigeriske cowboys. Han har nok at se til, den stakkels Larry.

Filmen har i øvrigt en øretæveuddelende Mickey Rooney i én af rollerne, han fylder 90 i år, og Dick Van Dyke, der også snart kan gøre Rooney selskab rent aldersmæssigt, er også at finde i filmen.

“Night at the Museum” – der har fået en efterfølger med “Night at the Museum: Battle of the Smithsonian” (2009) – er et fantastisk eventyrcirkus, hvor det bløde smil jævnligt afløses af det hårde latterbrøl. Også Owen Wilson gør sig positivt bemærket som miniputcowboyen Jed, der hele tiden vil dele øretæver ud til miniputromeren Octavius (Steve Coogan). Et i sandhed morsomt modstanderpar, der – naturligvis – bliver bosom buddies til sidst.

Besøg den visuelle oversigt til “Dagens Film”: KLIK

“Dark Eye: The Essential David Fincher” af James Swallow

David Fincher er én af Hollywoods mest talentfulde instruktører, og James Swallow har med “Dark Eye: The Essential David Fincher” leveret et velskrevet indblik i instruktørens oeuvre til og med “Panic Room” (2002). Hvis man interesserer sig for denne nygotikkens mester, så er Swallows bog et godt sted at starte.

Læs min kronik – “Finchers filmunivers” – bragt i Fyens Stiftstidende 2007.

Forlaget skriver følgende om udgivelsen:

David Fincher is young, talented, and something of an outsider, with a dark cinematic vision—from the visceral serial killer drama Seven to the urban gothic thriller Panic Room. In Dark Eye, written with Fincher’s full involvement and featuring in–depth interviews, journalist James Swallow offers a complete survey of the director’s work.

He begins with Fincher’s early career at special effects house Industrial Light & Magic, where he worked on films like Return of the Jedi and Indiana Jones and the Temple of Doom, as well as commercials and music videos. He then looks at each of the director’s major films: Seven, Alien 3, The Game, Fight Club, and Panic Room. Rounding out the book is a view ahead to the films in David Fincher’s future as well as a reference section with an in–depth bibliography and website listing.

Forlag :: Reynolds & Hearn Ltd. :: Sideantal :: 208 sider :: Køb hos :: The Book Depository

“Film Art: An Introduction” af David Bordwell & Kristin Thompson

Hvis man endnu ikke har stiftet bekendtskab med David Bordwells og Kristin Thompsons moppedreng “Film Art: An Introduction”, så kan man meget passende investere i den niende udgave, der netop er sendt i handlen. Bogen leverer en omfattende introduktion til filmkunsten, og denne nye udgave er opdateret med eksempler fra film som “Persepolis”, “Waltz with Bashir” og “Slumdog Millionaire”.

Forlaget skriver følgende om udgivelsen:

Film is an art form with a language and an aesthetic all its own. Since 1979, David Bordwell and Kristin Thompson’s Film Art has been the best-selling and widely respected introduction to the analysis of cinema.

Taking a skills-centered approach supported by a wide range of examples from various periods and countries, the authors strive to help students develop a core set of analytical skills that will deepen their understanding of any film, in any genre. Frame enlargements throughout the text enable students to view images taken directly from completed films, while an optional, text-specific tutorial CD-ROM helps clarify and reinforce specific concepts addressed in the text with the use of film clips. Building on these strengths, the ninth edition adds coverage of new technologies, updated examples, and references to the authors’ acclaimed weblog to provide unparalleled currency and connect students with the world of cinema today.

Forlag :: McGraw Hill Humanities :: Sideantal :: 544 sider :: Køb hos :: The Book Depository

“Horror Films of the 70’s” af John Kenneth Muir

70′erne bød blandt andet på Brian De Palmas “Carrie” (1976), John Carpenters “Halloween” (1978), Steven Spielbergs “Jaws” (1975),  William Friedkins “The Exorcist” (1973), Richard Donners “The Omen” (1976) og Tobe Hoopers “The Texas Chain Saw Massacre” (1974).

Det er alle horror-film, der har klaret fire årtier og som nu befinder sig i toppen af horror-pyramiden. Det er klassikere, det er reference-film, der gør krav på at blive set, hvis man er filmfan. Hvis man er horrorfan! I John Kenneth Muirs murstensværk – 672 sider – kan man også læse om dem.

Forlaget skriver om udgivelsen:

The seventies were a decade of groundbreaking horror films: “The Exorcist”, “Carrie”, and “Halloween” were three. This detailed filmography covers these and 225 more.

Section One provides an introduction and a brief history of the decade. Beginning with 1970 and proceeding chronologically by year of its release in the United States.

Section Two offers an entry for each film. Each entry includes several categories of information: Critical Reception (sampling both ’70s and later reviews), Cast and Credits, P.O.V., (quoting a person pertinent to that film’s production), Synopsis (summarizing the film’s story), Commentary (analyzing the film from Muir’s perspective), Legacy (noting the rank of especially worthy ’70s films in the horror pantheon of decades following).

Section Three contains a conclusion and these five appendices: horror film cliches of the 1970s, frequently appearing performers, memorable movie ads, recommended films that illustrate how 1970s horror films continue to impact the industry, and the 15 best genre films of the decade as chosen by Muir.

Forlag :: McFarland & Co. Inc. :: Sideantal :: 672 sider :: Køb hos :: The Book Depository

DF 41: Frontier(s) (2007)

Hvis man synes, at “Hostel”-filmene er modbydelige, så tager man fejl. Hvis man synes, at “Saw”-filmene er forfærdelige, så tager man fejl. Hvis man virkelig – VIRKELIG! – vil skræmmes, forfærdes, chokeres og væmmes, så skal man se den franske torturfilm “Frontier(s)”, der på alle mulige og umulige måder kryber ubehageligt ind under huden.

Xavier Gens – instruktøren bag den alt andet end gode computerspilsfilmatisering “Hitman” – har med “Frontier(s)” skabt et torturorgie af en film, der uden at helme besøger grænselandet for visuelle modbydeligheder, familieperversiteter og grusomme nazi-eksperimenter. Man skal iklæde sig hård hud, når man sætter til rette i sofaen med denne alt andet end behagelige film.

Uforvarende ender en gruppe utilpassede, kriminelle unge, der flygter fra folkeoprør og optøjer i Paris, i kløerne på en flok depraverede neonazister, der langt ude på landet har slået sig ned på et gammelt motel. Her tager de – afsondret fra alt og alle – livet af sagesløse. Her slagter de mennesker som svin.  Her voldtager de. Her torturerer de. Her forsøger de at skabe en ny, arisk race.

Xavier Gens har skabt et ekstremt og moderne pendant til den forskruede kannibalfamilie i Tobe Hoopers stilskabende “The Texas Chain Saw Massacre” (1974). “Frontier(s)” er en film af den slags, man bedst holder sig fra, hvis man ikke bryder sig om at se mennesker, der hænges til slagtning, får klippet deres akilleshæl over, bliver gasset, får bidt halspulsåren over eller andre grafiske ubehageligheder af lignende slags.

Filmen – der hører til i genren new french extremity – placerer sig blandt ekstremer som “Irréversible” (2002), “À l’intérieur” (2007) og “Martyrs” (2008). Jeg har tidligere skrevet om “À l’intérieur” (“Inside”), der er mindst lige så grænseoverskridende som “Frontier(s)”. Man kan læse indlægget HER.

Ligeledes kan man på Hollywoodbloggen finde et indlæg af Rikke Schubart, der beskæftiger sig med ny fransk horror – i særdeleshed Pascal Laugiers “Martyrs”: Fransk horror er ekstrem.

Besøg den visuelle oversigt til “Dagens Film”: KLIK

Roger Moore og Robert Wagner vender vrangen ud på liv og karriere

"My Word is My Bond" & "Pieces of My Heart"

Jeg elsker James Bond. Lige fra Sean Connery til Daniel Craig. Et specielt forhold har jeg dog til Roger Moores Bond-film, som var de første, jeg så som helt ung. Derfor er Moores biografi – “My Word is My Bond” – required reading. Det er Robert Wagners biografi i øvrigt også, da jeg tilhører gruppen af mennesker, som troligt sad klinet til skærmen, når Jonathan og Jennifer Hart løste mysterier i den fem sæsoner og 110 episoder lange ABC-serie “Hart to Hart“. Jeg så i øvrigt serien i synkroniseret udgave på tyske ZDF, hvor serien hed “Hart aber Hertzlich” – en super serie, der gerne snart må blive udgivet herhjemme!

Om Roger Moores “My Word is My Bond” ::

Forlag :: Collins :: Sideantal :: 336 sider :: Køb hos :: The Book Depository

Om Robert Wagners ”Pieces of My Heart” ::

Forlag :: It Books:: Sideantal :: 326 sider :: Køb hos :: The Book Depository

Ny trailer: “Season of the Witch” (Dominic Sena, 2010)

"Season of the Witch" med Nicolas Cage får dansk biografpremiere den 15. april 2010

Nicolas Cage – med umanerlig lang manke – springer snart på hesten og giver den som den hjemvendte korsridder Lavey i filmen “Season of the Witch” (2010). Sammen med kammeraten Felson (Ron Perlman) bliver de af kirken beordret til at transportere en heks (Claire Foy), der beskyldes for at være årsagen til den pest, der plager landet. Hun skal bringes til et nærliggende kloster, hvor munke skal udføre et ritual på hende, der skal stoppe Den sorte Død. Danske Ulrich Thomsen og altid herlige Christopher Lee har også roller i denne film af Dominc Sena, der er instruktøren bag genindspilningen af “Gone in Sixty Seconds“, der som bekendt også havde Nicolas Cage i hovedrollen.

“Horror Films of the 80’s” af John Kenneth Muir

Jeg faldt over denne titel, da jeg ledte efter 80′er-relaterede filmbøger. Jeg har tidligere læst John Kenneth Muirs ganske fine Wes Craven-studie – “Wes Craven: The Art of Horror” – så jeg tror også, at jeg vil kaste et nærmere blik på denne titel.

Ikke mindst fordi, at det er horrorfilm fra 80′erne, der granskes: Ét af mine favoritårtier, når talen falder på horrorfilm. Forlaget skriver i øvrigt følgende om bogen:

John Kenneth Muir is back! His Horror Films of the 1970s was named an “Outstanding Reference Book” by the American Library Association, and likewise a Booklist Editors’ Choice. This time, Muir surveys 300 films from the 1980s. From backwards psychos (“Just Before Dawn”) and yuppie-baiting giant rats (“Of Unknown Origin”), to horror franchises like “Friday the 13th” and “Hellraiser”, Muir is our informative guide through 10 macabre years of silver screen terrors.

Forlag :: McFarland & Co. Inc. :: Sideantal :: 829 sider :: Køb hos :: The Book Depository

“The Moment of Psycho” af David Thomson

Den britiske filmhistoriker og -kritiker  David Thomson, der blandt andet skriver for The New York Times,  er aktuel med sin seneste filmbog, der har fået den fængende titel “The Moment of Psycho: How Alfred Hitchcock Taught America to Love Murder”. Det er en bog, der, hvis man er interesseret i horror, Hitchcock og “Psycho“, naturligvis skal granskes nærmere. Forlaget skriver om bogen, at:

In The Moment of Psycho, film critic David Thomson situates Psycho in Alfred Hitchcock’s career, recreating the mood and time when the seminal film erupted onto film screens worldwide. Thomson shows that Psycho was not just a sensation in film: it altered the very nature of our desires. Sex, violence, and horror took on new life. Psycho, all of a sudden, represented all America wanted from a film—and, as Thomson brilliantly demonstrates, still does.

 

Forlag :: The Perseus Books Group :: Sideantal :: 192 sider :: Køb hos :: The Book Depository

“Fritt Vilt”: norsk slasher-horror gange 3.

"Fritt vilt" er norsk slasher-horror old-school-style.

Der er virkelig gang i norsk slasher-horror for tiden. Jeg var dog ikke specielt begejstret for zombiegyseren “Død sne” (2009) eller den TCSM-inspirerede “Rovdyr” (2008). De kedede mig, hvis jeg skal være ærlig. Til gengæld virker den norske slasher-serie “Fritt Vilt” – som Rikke Schubart netop har skrevet et spændende indlæg om på Hollywoodbloggen – som film, man bør stifte bekendtskab med, hvis man er fan af (sub)genren. Jeg glæder mig ikke mindre til filmene, efter at jeg har set de tre trailers.  Her bliver der VIRKELIG lagt i ovnen til go’ gedigen oldschool slasher-underholdning! “Fritt Vilt” – der på engelsk er blevet døbt “Cold Prey” –  kan blandt andet købes hos Laserdisken.

Som en lille krølle på slasher-halen bør nævnes, at der er to interessante danske projekter, man kan holde øje med. Emil Ishii – debuterende instruktør – står bag filmen “Rovdrift” (2009) og Martin Bechs kommende nazi-slasher “Final Solution” (2010) ser også spændende ud. Man kan besøge “Final Solutions” hjemmeside og se en trailer for filmen.

Trailer til “Fritt Vilt” (2006) :: IMDb-link

Trailer til “Fritt Vilt II” (2008) :: IMDb-link

Teaser-trailer til “Fritt Vilt III” (2010) :: IMDb-link

 

Günter Grass har optaget Knud Romer i sin prestigefyldte forfattergruppe Lübeck 05

Günter Grass har optaget Knud Romer som den første udlænding nogensinde i sin prestigefyldte forfattergruppe Lübeck 05, hvor tysksprogede forfattere mødes til masterclass og diskuterer deres igangværende manuskripter  

På fredag den 29. januar deltager Knud Romer i sin første Lübecker Literaturtreffen, hvor han med den tyske forfatter og nobelpristager Günter Grass for bordenden skal diskutere manuskriptet til sin nye roman Kort over paradis sammen med seks tysksprogede forfattere.

Lübecker Literaturtreffen eller Gruppe Lübeck 05 er en forfattergruppe indstiftet af Günter Grass den 5. december 2005. Det er således en nutidig pendant til Gruppe 47 fra 1947, som blandt andet talte forfattere som Günter Grass, Hans Magnus Enzensberger, Heinrich Böll, Paul Celan og Siegfried Lenz.

Knud Romer vandt De Gyldne Laurbær, Weekendavisens Litteraturpris og BG Banks debutantpris samt Le Prix Initiales D’ Autonome for romanen Den som blinker er bange for døden, som udkom i 2006. Romanen er solgt til udgivelse i 11 lande. Hans nye roman Kort over paradis er den (måske) sande historie om drengen Misha og hans forhold til sin far, der arbejder som diplomat rundt omkring i verdens brændpunkter som Istanbul og Teheran. Misha mistænker faren for at være landsforræder, men det er først, da Misha finder et afslørende brev fra 1975, at han forstår alt.

Favoritdigt: Dan Turèll “Wittgenstein sad på et hegn” (1975)

Dan Turèll (1946-1993)

Wittgenstein
sad på et hegn
tænkte mange
sære tegn

Tænkte sprog
skrev en bog
hed “Tractatus”
var så klog

Gik og sled
ha’de det hårdt
til han gled
omsider bort

Alle folk
dør til sidst
“Åh hvor trist!
 - Sidste vits!”

Alle folk
dør fra livet
Ingen grund
til ‘t vær pivet

Alle folk
svinder sammen
transformeres
undflyr rammen

Alle folk
skal dø en dag
Så’ det slut
med al dét jag

Pamper dør
såvel som ping
Der er bare
altings ring

Det er sådan
alting kører
Det er den vej
alting fører:

gennem blod
og bræk og pløre
indtil alle
bén er møre

Det begynder
i mo’ren
og slutter
i jorden

Det er vejen
det tar
for vismand
som nar

“Percy Jackson 1: Lyntyven” af Rick Riordan udkommer 11. februar

Gale guder, sjove satyrer og en helt, der holder helt frem til sidste side. Lyntyven er første bind i serien om Percy Jackson og olymperne.

Tolvårige Percy Jackson er på vej til at blive smidt ud af endnu en skole – der er et lille problem med, at han har pulveriseret sin matematiklærer. Præcis hvordan det gik for sig, kan han ikke helt forklare, men det er heller ikke første gang, at besynderlige ting sker omkring ham.

Det begynder dog at give mere mening, da Percy efter en dramatisk flugt ender i den noget anderledes feriekoloni, Halvblodslejren. Her møder han til sin forbløffelse væsner, der kun burde optræde i bøger om græsk mytologi, og i de højere luftlag er de gamle guder endog særdeles levende. Og vrede. Overguden Zeuz’ lyn er nemlig blevet stjålet, og Percy er den hovedmistænkte til forbrydelsen. Som om det ikke var nok, viser det sig, at Percys forsvundne far er havguden Poseidon.

Han har nu ti dage til at bevise sin uskyld og sammen med to venner, sætter han af sted tværs over USA i jagten på tordenkilen. Men der er mange, der har interesse i at stoppe ham, og fælder og uhyrer lurer selv de mest uventede steder. Oven i det har Oraklet advaret ham om forræderi fra allernærmeste hold … fra den far, der har forladt ham, fra en af sine venner, eller …?

Rick Riordan har vundet adskillige priser for sine krimier til det voksne publikum. Lyntyven er hans første børnebog. Serien om Percy Jackson har solgt over 6 mio. eksemplarer i USA og har ligget på bestsellerlisterne i mere end 102 uger. Bogen udkommer samtidig med, at filmen har premiere i Danmark.

Som nævnt, så udkommer bogen samtidig med, at filmen har premiere i Danmark. Du kan læse om filmatiseringen – og se traileren -  her: “Percy Jackson & the Olympians: The Lightning Thief” (2010)

“War Isn’t Hell, It’s Entertainment” ed. Rikke Schubart (m.fl.)

Sidste år sendte McFarland ovenstående antologi på markedet. Bogen, der blandt andet er redigeret af filmforskeren Rikke Schubart, som også bidrager med essays, beskæftiger sig med krig som underholdning. Forlaget skriver om bogen, at:

Real war is a cruel theater of death, yet it is also an exciting narrative exploited for national, political and commercial purposes and turned into numerous films, television shows, computer games, news stories and reenactment plays.

This book examines the relationship between war, visual media and entertainment from a number of academic perspectives such as film studies, cultural studies, new media studies, sociology and history.

Key topics of the essays include: how war is used as an imaginary site to stage dramas; how boundaries between war, media, and entertainment dissolve as new media alters the formal qualities of representation; how entertainment is used to engage audiences; and, what effect products of war and entertainment have on consumers of popular culture.

Forlag :: McFarland & Co. Inc. :: Sideantal :: 283 sider :: Køb hos :: The Book Depository

DF 40: Gamer (2009)

Jeg husker, da den ultravoldelige “Gamer” (2009) blev anmeldt i filmprogrammet “Premiere” sidste år af Wikke & Rasmussen. De gav den 0 stjerner og mente blandt andet, at den var menneskefjendsk. Det kan jeg nu ikke se, at den er. Menneskefjendsk, altså. Jeg mener i øvrigt heller ikke, at den er så dårlig, at den har fortjent hele 0 stjerner. Det lader ikke til, at Wikke & Rasmussen har set en Uwe Boll-film. Hvis de havde, så havde de nok også været noget gavmildere overfor “Gamer”. 

Den er dog heller ikke et mesterværk, men den er på ingen måde det makværk, som ovenstående “anmeldere” udlægger den som. Alene filmens æstetiske kvaliteter – billedsiden, fotograferingen, klipningen – gør, at den hæver sig. Noget, Berlingske Tidendes Ann Lind Andersen i øvrigt også bemærker i sin glimrende anmeldelse af filmen.

Det mest interessante ved filmen er netop volden. Men ikke volden som et perverteret redskab, der implementeres for at være “menneskefjendsk” – som det ses i Wikke & Rasmussens optik – men volden som problemdebatterende. Hvad er det for et samfund, der tillader, at mennesker ofres i underholdningens navn? Hvad er det for et samfund, hvor flere og flere lever deres liv foran skærmen?

Spørgsmålene er relevante og afspejler for så vidt også det samfund, vi selv lever i. Tænk blot på DR’s “X Factor”, hvor hele programmets udvælgelsesfase er én lang og lovlig latterliggørelse af de mennesker, der tror de kan synge. De bliver slagtet, henrettet og hængt ud til spot og spe af DR’s “X Factor”-ekspertpanel. Det er gladiatorkampe anno 2010, og arenaen er Tv’et!

Besøg den visuelle oversigt til “Dagens Film”: KLIK

Per Flys cadeau til Michelangelo Antonioni

Det slog mig, da jeg første gang så plakaten til Per Flys nye film ”Kvinden der drømte om en mand” (2010) – som jeg desværre endnu ikke har fået set - at den i slående grad mindede om plakaten til Michelangelo Antonionis thriller “Blow-Up” fra 1966. Nu deler de to film ikke tema, men der er uden tvivl tale om et cadeau til Antonionis klassiker. I øvrigt er plakaten til “Kvinden der drømte om en mand” noget af det smukkeste plakatkunst, der er lavet til en film i mange år.

Per Fly & Michelangelo Antonioni

Lindhardt & Ringhof har åbnet en hjemmeside til “True Blood”

Mød Sookie Stackhouse og vampyren Bill i Charlaine Harris' "Død indtil solnedgang"

Lindhardt & Ringhof har – i forbindelse med lanceringen af første bind i “True Blood”-serien – åbnet en hjemmeside, der helliger sig universet. Man kan blandt andet læse om bogen, dens univers og karakterer. Man kan også se en trailer for den populære HBO-serie, der bygger på romanerne, samt se en trailer med bogens danske redaktør. Ligeledes er det muligt at høre uddrag fra lydbogen – indtalt af Marie Vestergård Petersen – og høre musik fra tv-seriens soundtrack. Der er også mulighed for at læse et længere uddrag af romanen – faktisk hele første kapitel, der er på 48 sider – samt besøge forskellige “True Blood”-relaterede links. Det eneste minus er, at der ikke bliver fortalt noget om seriens øvrige romaner, indtil videre ti stk, hvoraf de fem udkommer herhjemme i løbet af de næste seks måneder.

Udgivelsesdatoerne for “True Blood”-romanerne ser således ud:

• Bind 1 (18. januar 2010)
• Bind 2 (25. februar 2010)
• Bind 3 (8. april 2010)
• Bind 4 (6. maj 2010)
• Bind 5 (17. juni 2010)

“Kick-Ass” røvsparker sig vej til danske biografer den 15. april 2010

Britiske Matthew Vaughns "Kick-Ass" er superhelteaction "Watchmen"-style!

Den 15. april 2010 får britiske Matthew Vaugns superhelte-actionkomedie ”Kick-Ass” (2010) dansk biografpremiere. Den beskrives bedst som en komedie-udgave af Zack Snyders stilskabende “Watchmen” (2009), der indledte en ny æra for superheltegenren. Filmens hverdagssuperhelte spilles af Aaron Johnson (Kick-Ass), Chloe Moretz (Hit-Girl), Christopher Mintz-Plasse (Red Mist) samt Hollywoods travleste skuspiller … Nicolas Cage (Big Daddy). Og så medvirker morsomme Clark Dale fra den hyggelige ABC-serie “Greek“. Anmeldelse af “Greek: Chapter One” & “Greek: Chapter Two“.

- :: Trailer til Matthew Vaughns “Kick-Ass” :: -